Om rollen:
Doktor Leonard 'Bones' McCoy (2227) er cheflæge ombord på
USS Enterprise NCC-1701 og en god ven af kaptajn James
T. Kirk. Han er en meget moralsk person, der gerne ser det bedste
i folk og værdsætter livet som en gave. Han er ikke
bange for at sige sin mening, hvilket forstærkes af sin korte
tollerancetærskel, som giver sig til udslag, når han
diskuterer med vulcaneren Spock
om det at være menneske i forhold til logikken og når
han skal forhindre kaptajn James T. Kirk i at gøre noget
dumstridigt.
Om skuespilleren:
DeForest Kelley bliver født i Atlanta i staten Georgia 20.
januar 1920 som søn af en baptistpræst. Han kommer
til at synge i faderens kirkekor, men efter gymnasiet rejser han
på besøg hos en onkel i Long Beach i Californien, hvor
han dér går med i en teatertrup. I 1940'erne bliver han opdaget
af en talentspejder fra Paramount, som fører til at han bliver
prøvefilmet og senere en kontrakt.
Det er med filmen "Fear in the Night", hvor han spiller en mand,
der måske eller måske ikke har begået et mord,
der bliver hans gennembrud. Det bliver snart til flere film og i
en kort periode flytter han til New York, hvor han primært
arbejder med teater. I 1955 vender han tilbage til Hollywood, hvor
han fortsætter med at indspille film.
Da DeForest Kelly i 1966 kommer med i TV-serien "Star Trek",
får han sin største succes som doktor Leonard 'Bones'
McCoy. En rolle, han lægger stemme til i "Star Trek: The Animated
Series" og siden også spiller i de seks film, som bliver lavet
fra 1979 til 1991 samt en gæsteoptræden i en enkelt
scene i "Star Trek: The Next Generation"-episoden "Encounter at
Farpoint" (1. del) [PILOT] i 1987.
I forbindelse med premieren på "Star Trek VI: The Undiscovered
Country" i 1991, udtaler han:
"The one thing I always dread about critics’
reviews of the Star Trek movies is they first review us. We’ve heard
it a hundred times, that Bill’s getting fat and I’m looking like
death."
Altså, at journalisterne ikke anmeldte filmen som film,
men anmeldte skuespillerne med hentydning til, at de er for gamle
til at spille deres roller. På det tidspunkt er DeForest Kelley
selv 71 år, William Shatner og Leonard Nimoy 60. Desværre
bliver der siden splid om tabte egoer de gamle skuespillere imellem.
Læs mere om det i:
I april 1999 bliver DeForest Kelley indlagt på rekreationshjemmet
Motion Picture and Television Fund hospitalet i Woodland Hills,
Californien, men tre måneder efter, fredag den 11. juni, dør
den elskede skuespiller, efter en langvarig sygdomsperiode, af kræft
i maven. DeForest Kelley blev 79 år.
"He was one of a kind, a great friend and
a very important part of a collection of personalities. He had the
humanist point of view in the show. It fit him very well. He brought
a decency and sensibility that made you want to have him around."
Leonard Nimoy,
udtalt samme dag.
|