Star Trek-guiden

Opdateret: 26.08.2008

Forside
TV-serier Film Baggrund Websiden
Persongalleri

guiden Neelix

Star Trek: Voyager

Ethan Phillips
8. februar 1955 -

guiden Neelix
[1. - 7. sæson]

Om rollen:
Neelix tilhører racen talaxian. Han vokser ikke op på planeten Talax men på dens måne Rinax sammen med sine forældre og sine søskende. Specielt søsteren Alixia er han meget sammen med, og de to tager ofte ud og udforsker naturen - blandt andet hen til nogle huler i nærheden.

Da Neelix siden gemmer sig på sin planet Talax for ikke at blive taget ud til hæren, der efter hans mening kæmper en håbløs krig, bliver hele hans familie dræbt af ordenen Haakonian.

Da USS Voyager ankommer til Deltakvadranten er han kræmmer i området og sin hjælp til kaptajn Kathryn Janeway i en vanskelig handel bliver mødt med en invitation til at blive en del af Voyagers besætning.

Ombord udnævner han straks sig selv til kok og får lavet noget af spisesalen om til et køkken, så besætningen ikke er afhængig af replikeret mad. Han fungerer også efter eget ønske som Voyagers moralofficer, alt i alt en guide for besætningen, og udfører i den forbindelse diplomatiske forbindelser til de civilisationer, de kommer forbi. Neelix har et forhold kørende med sygeplejersken Kes. Hvad, der yderligere beskriver Neelix, er, at han er en del excentrisk.

Om skuespilleren:
Skuespilleren Ethan Phillips har gæstet en håndfuld TV-serier, men hans karriere har mest af alt været at spille teater. Han vokser op på Long Island og får en jesuit uddannelse i byen New York. Han fortsætter på Boston University, hvor han består med en grad i engelsk litteratur. Slutteligt studerer han på Cornell University og får en universitetsgrad i Fine Arts.

I dag lever Ethan Phillips sammen med sin kone Patricia og deres West Highland terrier i Los Angeles. I sin fritid elsker han at rejse som rygsæksturist, at klatre i bjerge og betragter sig selv som amatør ornitolog (fuglekender) og botaniker.

Har bl.a. spillet med i:
1980 - 1985: "Benson" - tv-serie
                      [2. - 6. sæson]

1990:           "Hunter" - tv-serie
                      episode "High Noon in L.A." (48)

1990:           "L.A. Law" - tv-serie
                      episode "Justice Served" (78)

1990:           "Star Trek: The Next Generation" - tv-serie
                      episode "Ménage à Troi" (72) som doktor Farek

1993:           "L.A. Law" - tv-serie
                      episode "Cold Shower" (143)

1993:           "NYPD Blue " - tv-serie
                      episode "True Confessions" (4)

1994:           "The Shadow" - film

1995 - 2001: "Star Trek: Voyager" - tv-serie

1996:           "Chicago Hope" - tv-serie
                      episode "Sexual Perversity in Chicago Hope" (40)

1996:           "Star Trek: First Contact" - film
                      som holodæksfiguren Maitre d' [ukrediteret]

2002:           "Star Trek: Enterprise" - tv-serie
                      episode "Acquisition" (19) som Ulis

2004:           "JAG" - tv-serie
                      episode "Take It Like a Man" (199)

2005:           "The Island" - film

 

 © Star Trek-guiden