Historien om Star Trek : fra da til nu

1921 - 1974: Gene Roddenberry's tidlige år, karrieren både før og efter "Star Trek".

"Space, the Final Frontier. These are the Voyages of the Starship Enterprise. It’s Five-year Mision: to explore Strange New Worlds, to seek out New Life and New Civilizations; to boldy go where No Man Has Gone Before."

Disse ord kendetegner starten på alle tiders TV-eventyr indenfor Science Fiction-genren: "Star Trek". En serie, som kun får lov til at køre i 3 sæsoner og som kun bliver stoppet, fordi man finder ud af, at seriens publikum ikke passer med sponsorernes produkter. Så ingen reklamer ingen TV-serie. Og hvis det havde stået til TV-stationen NBC, så var den stoppet allerede efter blot 2 sæsoner. Men da stationen modtager over 1 millioner klagebreve, vælger man at fortsætte produktionen af endnu en sæson. "Star Trek", også kaldet "Star Trek: The Original Series", bliver produceret i årene 1966-’69. Selve navnet "Star Trek" betyder oversat til dansk 'stjernerejse' og det er også hele idéen med Gene Roddenberry’s univers. Som han har sagt om sit Star Trek, er det et vogntog gennem ødemarken, blot ude i rummet.

Men "Star Trek" er ikke en ligegyldig Science Fiction-TV-serie, der kun er lavet for at underholde, men en serie der har en historie at fortælle. Faktisk kan alt i serien sættes lig med ting, vi kender fra hverdagen: Rummet er en ny, ukendt verden, der skal udforskes, og vi mennesker prøver at løse tingene på bedste menneskelige vis. Serien tager menneskers forskelligheder op, frygten for sygdomme, værdinormer, stofmisbrug, kærlighed osv. Den dobbelthed, at fortælle en historie med morale og lærdom bag, er typisk amerikansk. Derfor skal man heller ikke blive overrasket, når de amerikanske synspunkter stikker en kende for meget frem. Det vil nemlig være synd og uretfærdigt over for Star Trek-TV-serier og film, hvis temaer med lethed kan bruges i alle kulturer - for så forskellige er vi mennesker nu heller ikke.

I Star Trek-universet er alle lande på Jorden forenet og med de forskellige landes stridigheder lagt bag sig kan alle koncentrere sig om at rejse ud til fjerne galakser og erhverve nye allierede. "United Federation of Planets" eller blot Føderationen er med Jorden i spidsen den organisation, der binder det hele sammen. Her er planeterne i fællesskabet samlet med hovedsæde på Jorden. Føderationen har Stjerneflåden som den enhed, der rejser ud i rummet på videnskabeligt udkig efter kommende medlemmer og en fremdrift af menneskelig nysgerrighed for andre kulturer. Samtidig skal Stjerneflåden også beskytte medlemsplaneterne for fjendtlige indtrængere. For at kunne blive optaget i Føderationen, skal en hel klode være forenet plus at folket, som et minimum, skal have opnået warpfremdrift. Det er essensen i Gene Roddenberry’s univers og det hele bindes sammen af gode, intelligente historier.

Selv om landene omkring os i flere år har kendt til Gene Roddenberry’s Star Trek, har vi sjovt nok i Danmark været uberørt af successen. De danske TV-stationer har bevæget sig lige så fint uden om Star Trek-TV-serier og film med den holdning, at danskere ikke kan lide Science Fiction. I stedet har DR, som indtil 1988, hvor TV2 startede, havde monopolstatus i Danmark for landsdækkende TV, sendt billigt produceret Science Fiction fra England, hvilket vel nærmest har givet Science Fiction-genren et dårligt rygte og uvidenhed i sandelighed om verdens største Science Fiction-skabelse - nemlig Star Trek. Danmark er notorisk kendt for ikke at kunne lide Science Fiction, men det er heldigvis et billede, der tegner til at ændre sig.

Ud over ni biograffilm er der produceret seks TV-serier gennem tiden:

1. Star Trek (8. september 1966 - 3. juni 1969)
   
2. Star Trek: The Animated Series (8. september 1973 - 12. oktober 1974)
   
3. Star Trek: The Next Generation (28. september 1987 - 23. maj 1994)
   
4. Star Trek: Deep Space Nine (3. januar 1993 - 2. juni 1999)
   
5. Star Trek: Voyager (16. januar 1995 - 23. maj 2001)
   
6. Enterprise [fra 3. sæson hedder TV-serien "Star Trek: Enterprise"]
   (26. september 2001 -  13. maj 2005)

Men ingen af TV-serierne ville eksistere den dag i dag, hvis ikke det var lykkedes Gene Roddenberry at få overbevist den amerikanske TV-station, NBC, om, at det, de stod og manglede, var en Science Fiction-TV-serie. Star Trek gav dundrende underskud i 1960’erne - i dag er det en mangemillioner forretning for rettighedshaveren Paramount - ind til videre et fænomen, der bliver større og større.

Gene Roddenberry bliver født den 19. august 1921 i byen El Paso i Texas, USA som søn af Carolyn Goleman og Eugene Roddenberry. Han bliver døbt navnet Eugene Wesley Roddenberry. Inden han er fyldt to år flytter familien til Los Angeles, hvor faderen bliver politibetjent i Los Angeles Police Department (LAPD). Men han har en svær barndom, er tit syg og bruger derfor megen af sin tid på at læse Science Fictionbøger og fatter der igennem stor interesse for området, som han senere gør til sin levevej. Han engagerer sig, medens han går på Franklin High School, hvor han dér er medlem af et debatråd.

Herefter følger tre år på Los Angeles City College, hvor han læser jura indenfor politivæsenet samtidig med at han tager flyveundervisning. I september 1940 modtager han sit flycertifikat, en måned efter sin 19 års fødselsdag.

I juli 1941, med en forestående krig truende, melder Gene Roddenberry og nogle venner sig frivilligt til US Army Air Corps, der beordrer ham til træning som flyvekadet, netop som USA går ind i 2. Verdenskrig. Gene får lov til at fortsætte sit civile liv lige indtil Japan den 7. december angriber Pearl Habour og USA drages ind i krigen. Få dage efter indkaldes han til aktiv tjeneste.

Han sendes til "Kelly Field" i Texas, hvor han trænes til at være bombeflyverpilot. Han graduerer i 1942 og bliver forfremmet til sekondløjtnant. Herefter gifter han sig med sin gamle skolekæreste, Eileen Rexroat, men de får korte hvedebrødsdage, da han bliver sendt til det sydlige Stillehav i kampzonen ved Guadalcanal, hvor han flyver B-17 bombefly ud af den nylig, kaprede, japanske landingsbane, som bliver omdøbt til "Henderson Field".

Under sit ophold i Stillehavet begynder han at skrive en masse historier, som han sælger til diverse flyblade og senere kaster han sig også over digte, som han får udgivet. Han sælger dem også til aviser, der iblandt The New York Times.

Da han vender hjem til staterne, har han deltaget i 89 missioner og togter og bliver efterfølgende dekoreret med den meget anerkendte "Flying Cross" og "The Air Medal". Det bliver i USAs hovedstad, Washington D.C., han tilbringer den sidste del af sin militærkarriere, hvor han for luftvåbnet undersøger årsagerne for nedstyrtede fly.

Da krigen slutter i 1945, bliver han ansat i "Pan American World Airways", hvor han sideløbende har overskud til at studerer litteratur på Columbia University.

En nat, under en flyvetur fra Calcutta, går to af flyvemaskinens motorer i brand og flyet nødlander i den syriske, ugæstfrie ørken. Gene Roddenberry er den øverste, overlevende officer, så det er ham, der har ansvaret for passagerne. Ikke så snart har han sendt to englændere afsted mod det lys, han så kort før nødlandingen, da han må forhandle med de nomader, der er ankommet til nedstyrtningsstedet for at røve værdigenstande fra de døde. Englænderne er efter en hård tur nået frem til lyset, som viser sig at komme fra en syrisk militærpost. Herfra sendes straks et lille fly op, som vender tilbage med Gene Roddenberry, der straks sender en meddelelse til sit flyselskab om det skete. Senere bliver han hædret for sin helteindsats under og efter flyulykken med "Civil Aeronautics Commendation".

Gene Roddenberry fortsætter som pilot i "Pan American World Airways", indtil han ser TV for første gang. Med sin fremadsynende sans fornemmer han, at Hollywood bliver centrum for den nye industri og at de i så fald kommer til at mangle forfattere. Så i 1949 i en alder af 28 år flytter han tilbage til Los Angeles for at prøve at gøre skriveriet til sin levevej. Men den industri, han troede var i fuld flor, er kun i sin spæde start og det er ikke let at få fodfæste som uerfaren forfatter. Man satser nemlig på det sikre. En kammerat foreslår ham at få et job, som kan give ham mulighed for at se livet fra en anden vinkel og perspektiv, medens han venter på sit gennembrud. Gene Roddenberry opfølger rådet fra sin gode ven og efter i en kort periode at have arbejdet som sælger for et firma, der producerer tredimensionelle kameraer, får han arbejde hos Los Angeles Police Department (LAPD).

For at få det job er oddsene på Gene’s side, da lillebror Bob Roddenberry også arbejder der. Gamle studiekammerater fra gymnasietiden arbejder der også, og desuden er det ikke mere end knap 10 år forinden faderen gik på pension og han har stadig mange venner tilbage i korpset. I gymnasietiden var Gene Roddenberry selv formand for LACC Police Club og studerede som tidligere nævnt på det tidspunkt jura i gymnasiet.

Én af faderens gamle kollegaer, Bill Parker, er lige blevet forfremmet til deputy chief og elleve dage efter tilknytter han Gene til avisafdelingen i februar 1949. Her kommer han hovedsageligt til at skrive udtalelser om sager til journalister, men siden bliver han også sat til at skrive Bill Parker’s taler.

Gene Roddenberry og Bill Parker arbejder godt sammen til trods for deres forskelligheder inden for bl.a. filosofi og teologi, men de har begge samme mål med deres arbejde: At få LAPD til at køre proffesionelt. Og det er også med Bill Parker’s ihærdighed og Gene Roddenberry som sparingspartner, kvaliteten af arbejdet højnes.

"Dragnet" er et ugentligt TV-program, som LAPD bruger til at komme ud og imødegå befolkningen. Studieværten Jack Webb er altid ude efter gode indgangsvinkler, og Gene Roddenberry samler sådanne sammen fra sine kolleger, der ikke har forstand på at skrive. Historierne sælger han til Jack Webb for 100 dollars og deler med sine kilder. Men stadig et pænt tilskud til sin månedsløn på 400 dollars.

Gene Roddenberry, der stadig ikke har glemt sine mål om at slå igennem som manuskriptforfatter, låner færdige manuskripter fra studieværten Jack Webb og andre steder for at studere måden, de er skrevet på. Lige fra hvilke termer, der er brugt, til hvordan kameravinklerne er beskrevet. TV-udsendelser ser han uden lyd eller så hører han dem uden at se for derved at udvikle sin evne til at skrive manuskripter.

Selv om LAPD har givet Gene Roddenberry lov til at have et andet arbejde, skriver han i starten under navnet Robert Wesley, Wesley er Gene’s mellemnavn, primært for at skjule sin succes. I løbet af et år får han solgt tre manuskripter med det første solgt i 1951.

Gene Roddenberry skriver breve til de forskellige producere rundt omkring i byen, men det er først da et produktionsselskab kontakter Gene’s overordnede, Stanley Sheldon, om en teknisk konsulent til en ny TV-serie, "Mr. District Attorney", at det store gennembrud kommer.

I februar 1954 er det fem år siden, Gene Roddenberry blev ansat i LAPD og han har dermed ret til at tage overbetjenteksamen. Han begynder at forberede sig og det tager en del af hans tid. Dog formår han stadig at passe sit arbejde både hos LAPD og sine forpligtelser som teknisk konsulent. Mange dumper til eksamen og må tage den om, men Gene Roddenberry består i første forsøg og placerer ham samtidigt blandt dem med de højeste karakterer.

I 1956 siger han sit job op for totalt at hellige sig TV-manuskripter og ét af de manuskripter, han får skrevet, er "The Secret Defence of 117", som er hans første Science Fiction-manuskript.

Kærligheden til sin kone Eileen, med hvem han har børnene Darlene og Dawn, bliver mindre og mindre og Gene Roddenberry kaster den i stedet på den 18 år yngre Majel Lee Hudec, som, ligesom ham selv, ikke har overladt det til en agent at varetage sin karriere. Det er slutningen af 1950’erne og det bliver ikke en gnidningsfri skilsmisse, Gene Roddenberry oplever. Men kærligheden til Majel Lee Hudec bliver blot stærkere og stærkere. Han har mødt hende hos Screen Gems, hvor han arbejder med at finde på TV-serier og skrive pilotepisoder til dem. Et arbejde, der indbringer ham en årsløn på 100.000 dollars. Gene Roddenberry’s chef er William Dozier, der siden producerer den kendte TV-serie "Batman" (1966-1968) med Adam West og Burt Ward.

I 1963 får han arbejde hos det dengang gigantiske film- og TV-selskab, MGM (Metro, Goldwyn, Meyer), som producer på sin egen skabte TV-serie, "The Lieutenant", hvori han giver Majel Lee Hudec en rolle. Men da MGM vil stoppe serien efter kun én sæson, ser Gene Roddenberry sit snit til at lufte sine idéer om det, vi i dag kender som "Star Trek". Det, han forestiller sig, er en Science Fiction-serie for voksne, som så vil være den første af slagsen, da alle andre Science Fictionserier har børn og unge som målgruppe. Men det er ikke en idé, MGM er glad for, da det ikke ligefrem er gyldne tider for nye projekter. Det lyder for risikabelt, da der er ikke prøvet noget lignende på det tidspunkt og de tror slet og ret ikke på idéen. Gene presser fortsat på, men efter nogle få måneder føler han sig mere og mere uvelkommen hos MGM og tager sin afsked.

I april 1964 ringer Gene Roddenberry’s agent for at fortælle ham, at Desilu Studios - TV-produktionsselskabet, der senere i 1967 bliver lagt sammen med Paramount - er ude efter nye idéer til TV-serier. Så Gene Roddenberry møder op med store forhåbninger om, at det endelig skal lykkes ham at få "Star Trek" søsat. Udover at tale om "Star Trek" kommer mødet også til at dreje sig om andre idéer og det hele ender med, at han underskriver en treårig kontrakt med Desilu Studios om at udvikle nye TV-serier.

Næsten med det samme arrangerer én af Desilu Studios frontmænd, Oscar Katz, et møde med den store TV-station CBS. Igen må Gene Roddenberry fremlægge sin ide med "Star Trek" og gør det i hver sin enkelte detalje, men da der er gået over to timer, får han at vide, at de ikke kan bruge hans idé til noget som helst. De har deres egne idéer til nye TV-serier, så Gene Roddenberry må skuffet forlade stationen og håbe, at der er en anden TV-station, der kan bruge hans idé til noget.

Allerede en måned efter sit skuffende møde med CBS Television, har Oscar Katz fået vicedirektøren for TV-stationen NBC’s programudvikling, Mort Werner, til at interessere sig for denne Gene Roddenberry og hans idé med mennesker på rejse i rummet. Så Mort Werner bringer projektet frem for de øvrige chefer og bestyrelsesmedlemmer, der giver grønt lys for projektet og Gene får tildelt 435.000 dollars til udvikling af sit "Star Trek". Nu får Gene Roddenberry og Desilu Studios travlt, for der skal skrives tre historier bygget over Star Trek-konceptet og én af de tre historier bliver så filmet.

I juni ligger tre historier klar til vurdering hos NBC, der udvælger historien "The Cage". Nu får man så travlt med at få lavet scenerierne og få bygget en model af rumskibet USS Enterprise NCC-1701, som hele historien skal bygges over. Navnet Enterprise har Gene Roddenberry ikke selv fundet på men taget fra et amerikansk krigsskib fra det 20. århundrede. Der har ikke været lavet så mange TV-serier, der foregår ude i rummet, så effekterne på det område er mildest talt ringe. Gene og hans hold må derfor opfinde nogle nye, hvilket ikke er helt nemt med datidens muligheder i den henseende. Men kreativiteten fejler bestemt ikke noget.

12. december starter man med at filme og man er færdig 12 dage efter. Men med denne første Star Trek-episode har Gene Roddenberry ikke rigtig styr på alle sine hovedpersoner. Således hedder hans første kaptajn ikke James Tiberius Kirk, men Robert April, men bliver under indspilningerne rettet til Christopher Pike, spillet af Jeffrey Hunter. I rollen, som Enterprises førstestyrmand, ses Majel Lee Hudec (Majel Barrett) og Leonard Nimoy spiller Spock, der er halvt vulcaner, halvt menneske. Hvad angår det tildelte beløb til "The Cage", så overskrides det med ca. 150.000 dollars.

Episoden klippes i januar 1965 og "The Cage" bliver vist i februar i NBC-bygningen i New York for bestyrelsen. Efter at have set de 65 minutter, pilotepisoden varer, kommer chefernes bekymringer til udtryk. Man er ikke helt tilfreds med måden, den er lavet på. Den er for intellektuel, for litterær og for svær at sælge til andre TV-stationer og de nødvendige sponsorer. Derudover er de heller ikke for begejstret for Spock, da hans spidse ører muligvis kan forulempe religiøse grupper i USA. Heldigvis får Spock lov til at blive på sættet, for det skal senere vise sig, at han bliver den mest populære person af dem alle fra serien.

Oscar Katz minder NBC om, at det var dem selv, der valgte det pågældende manuskript og derfor selv kunne have undgået problemerne. Det, og så det faktum, at det allerede har kostet selskabet en pæn sum penge, gør, at de fredag den 26. marts 1965 skriver amerikansk TV-historie, da de bestiller en ny pilotepisode.

Den næste historie, der bliver valgt, er "Where No Man Has Gone Before". Det giver samtidig Gene Roddenberry en mulighed for at forfine sit univers, som han knapt havde nået, da han i hastværk lavede sin første pilot. Broen på Enterprise bliver ændret til det, vi kommer til at kende den som i TV-serien, med få undtagelser, som allerede kan ses fra den 3. episode.

I den nye pilotepisode giver han kaptajnen navnet James Tiberius Kirk, men det bliver ikke i skikkelse af Jeffrey Hunter. Hans kone hader nemlig den første pilotepisode og hendes mening bliver afgørende for hans beslutning. Måske et heldigt udfald, hvis man kigger på det faktum, at Jeffrey Hunter dør den 27. maj 1969, 43 år gammel. Det er meningen, at Star Trek skal produceres i fem år (dvs. fem sæsoner), så det ville være katastrofalt, hvis skuespilleren til hovedrollen dør allerede efter den tredie sæson.

Jagten går nu ind på en ny skuespiller til at udfylde rollen som kaptajn James Tiberius Kirk og valget falder på den canadisk fødte skuespiller William Shatner. En af årsagerne, til at valget falder netop på ham, er, at han er med i det samme agentur, Ashley Famous Agency, som også repræsenter Desilu Studios.

I "The Cage" har Gene Roddenberry specielt tiltænkt rollen som førsteofficer til sin kæreste, Majel Lee Hudec, men NBC bryder sig ikke om at have en kvinde som førsteofficer. Hvis man ikke bliver godkendt i en pilotepisode, så har man ikke en chance for at få en ny rolle i serien. Selv ikke med den nye pilot, Gene Roddenberry står for at lave.

Majel Lee Hudec farver da sit hår lyst og sætter sig ind i produktionskontoret, hvor Gene Roddenberry kommer ud og hilser nikkende på hende og sekretæren og går ind på sit kontor igen. Da han efter et kort stykke tid kommer ud med nogle papirer, rækker han dem til sekretæren og vender sig om for at gå ind på kontoret igen men stopper så op og vender sig langsomt.
"Majel?"
"If I can fool you, I can fool anyone", siger Majel, der hermed har overbevist Gene om, at hun nu har en ny chance for at spille med i "Star Trek". Forvandlingen bliver fuldstændig, da hun ændrer sit navn fra Majel Lee Hudec til Majel Barrett, og hverken NBC eller Desilu Studios har en anelse om, at hun er med for anden gang. Rollen, som Majel Barrett udvælger til sig selv i den nye pilotepisode "Where No Man Has Gone Before", er den ledende sygeplejerske ombord. Majel Barrett finder selv på navnet til sin rolle, som hun kalder Christine Chapel. I et teaterstykke har hun for nylig spillet en person, som hedder Chapel og vælger det navn, fordi hun synes, det er pænt. Med Christine foran Chapel er rollen født.

For anden gang er det Leonard Nimoy, der spiller rollen som Spock, James Doohan tilføjes i rollen som Montgomery Scott sammen med George Takei i rollen som Sulu. Derudover medvirker der nogle andre, der kun får chancen i denne 2. PILOT-episode.

Den 2. PILOT-episode skal meget gerne godkendes og Desilu Studios får hjælp til specialeffekterne fra den gamle samarbejdspartner, Howard Anderson Company, der bl.a. står for forbedringerne på modellen af USS Enterprise NCC-1701. Det er i den forbindelse Gene Roddenberry selv, der får den idé, at der skal være hangar på rumskibet. Alle sine forbedringsidéer bliver ikke sat i værk uden ordentlig baggrundsviden, som han tilegner sig ved at snakke med forskellige eksperter. For for Gene Roddenberry er troværdigheden en væsentlig del af serien.

Optagelserne starter den 19. juli 1965 og "Where No Man Has Gone Before" ligger klar i januar 1966. Den godkendes, og Gene Roddenberry og Desilu Studios indleder nu en masse forberedelser til produktionen.

William Shatner som kaptajn Kirk, Leonard Nimoy som Spock, der nu er blevet førsteofficer bibeholdende sin grad som videnskabsofficer, James Doohan som Montgomery Scott og George Takei som Sulu bibeholdes til TV-serien. Blandt de nye roller bliver en tredieperson til de gennemgående hovedpersoner, Kirk og Spock, tilføjet med DeForest Kelley som doktor Leonard ‘Bones’ McCoy. I øvrigt tilføjes Uhura, spillet af Nichelle Nichols. De tre hovedpersoner, kaptajn James Tiberius Kirk, førsteofficer Spock og doktor Leonard 'Bones' McCoy hænger på en måde sammen i Gene Roddenberry’s univers. Hvis kaptajn Kirk er den nysgerrige, der har drivkraften til at undersøge de oplevelser, han kommer ud for, så er Spock logikken og doktor McCoy hele følelsesregisteret. Sammen kan de tolkes som én person.

De øvrige besætningsmedlemmer på broen er japaneren Hikaru Sulu (rorgænger), spillet af George Takei, russeren Pavel Chekov (våbenofficer), spillet af Walter Koenig, afrikaneren Uhura (kommunikationsofficer), spillet af Nichelle Nichols og den skotske maskinchef, Montgomery Scott, spillet af James Doohan.

Ved at lade så mange forskellige folkeslag optræde i samme serie prøver man, for første gang nogen sinde, at nå ud til så bred en del af befolkningen som muligt i det multietniske land, USA. Men det er ikke noget, der huer NBC’s chefer, da man ikke nogensinde før har set en TV-serie med en kvindelig neger som officer, en kineser som rorgænger og en russer som våbenofficer. Det er simpelt hen ganske uhyrt på det tidspunkt. Men for Gene Roddenberry er det en naturlig variation af racer. På Jorden i hans serie har man forlængst udryddet de problemer, verden slås med i dag, som f.eks. fattigdom, sult og raceproblemer og vi er alle samlet som én stor forenet klode med lyst og fremdrift til at opsøge andre racer. Gene Roddenberry har om sit Star Trek udtalt, at det er et "wagon train to the stars".

Med "Star Trek" får amerikanerne det, TV-selskaberne har "skånet" dem for: En i 1960'erne uhørt sammensætning af skuespillere og de roller, de spiller. Gene Roddenberry satte standarden for fremtiden!

Man skal se på Star Trek som en reflektion af sin tid. Den bliver lavet i 1960’erne og naturligvis bliver det afspejlet i serien. Folk skal kunne identificere sig med de historier, de bliver præsenteret for. Det at være macho er in, så William Shatner kommer til at spille en macho kaptajn, der, ud over at kunne klare rummets lurende farer som en anden helt, også har tid til romance og med stor appetit på flotte, modelagtige kvinder. Bl.a. har Joan Collins, nok mest kendt som den hadede Alexis i TV-serien "Dollars", medvirket i episoden "The City on the Edge of Forever" (29).

Leonard Nimoy får sit livs rolle som vulcaneren, Spock - en race, der ligner mennesker men dog har spidse ører og er gullig i huden. De er i familie med romulanerne, men på et tidspunkt skiltes deres veje, da romulanerne er diktatoriske og krigeriske, medens vulcanerne lever helt og holdent efter logik og fred. Da Spock er halvt menneske, halvt vulcaner (faderen vulcaner og moderen menneske), er han engang i mellem i tvivl om sin plads i livet. Dog hælder han mest til den vulcanske side. Figuren Spock bliver hurtigt den mest populære figur i Star Trek, som kan forklares ud fra figurens næsten barnlige måde at beskue tilværelsen på. Leonard Nimoy er, ud over at være én af hovedpersonerne, også én af dem, der kommer med gode input og idéer til Gene Roddenberry, der jo faktisk udvikler sine personer som produktionen skrider frem.

Efter syv episoder erkender Howard Anderson Company, at deres kapacitet er brugt op og får da hjælp fra to andre firmaer for at lette presset, nemlig Film Effects of Hollywood og Westheimer Company.

Der skal arbejdes hårdt for at holde serien igang. Og det er ikke bare otte timer om dagen men næsten 13-14 timer hver dag for at nå deadline. Gene Roddenberry omskriver så godt som alle manuskripter til de to første sæsoner, nogen gange næsten i døgndrift. Ofte ser man ham forlade studiet om morgenen, når skuespillerne møder op til dagens optagelser.

Gene Roddenberry omskriver så godt som alle manuskripter til de to første sæsoner, nogen gange næsten i døgndrift.

Serien har ikke så mange penge at gøre med, så Gene og hans medarbejdere må udvise stor kreativitet til deres effekter. Dels fordi specialeffekterne simpelthen ikke er opfundet i 1960’erne, dels fordi folk skal blive ved med at interessere sig for og være fascineret af serien.

Dengang som nu bliver der tilknyttet en produktionskode for hver episode, der bliver produceret af en TV-serie. Den er fortløbende og indikerer rækkefølgen af episoderne. Men NBC sender alligevel ikke "Star Trek" i den rigtige rækkefølge.

En bemærkelsesværdig ting ved Star Trek er, at den har 2 pilotepisoder. Den første, "The Cage", har egentlig ikke noget med Star Trek at gøre, da den episode bare er et slags prøveprodukt og iøvrigt aldrig bliver sendt, medens serien er under produktion fra 1966 til 1969. Men Gene Roddenberry finder på en smart løsning, så der ikke bliver noget spild: Han skriver episoden "The Menagerie" (16/17), hvor han lader scenerne blive brugt til visuelt bevismateriale i en retssag ombord på Enterprise, hvor Spock prøver at forsvare sin tidligere kaptajn, Christopher Pike, der er totalt invalideret på grund af noget, der er sket 18 år tidligere. De nye scener med kaptajn Christopher Pike spilles af Sean Kenney. Episoden, som er i to dele placeret i 1. sæson, vinder "The International Hugo Award" for Science Fiction.

Gennem produktionen af den 1. sæson har Uhura-skuespilleren, Nichelle Nichols, følt sig chikaneret af filmstudiet (Desilu Studios) og det kulminerer, da hun finder ud af, at de har tilbageholdt hendes fanbreve. Hun vil seriøst stoppe sin medvirken i "Star Trek", da Martin Luther King overbeviser hende om, at hun er en vigtig rollemodel for unge, sorte kvinder i USA.

Filmselskaber og TV-selskaber bliver i 1960'ernes USA opkøbt af store, nationale firmaer. Paramount Pictures bliver i 1966 købt af Gulf + Western Industries, og året efter i 1967 køber de Desilu Studios af Lucille Ball (populær komedieskuespiller i 1950'erne og 1960'ernes USA, som specielt er kendt for TV-serierne "I Love Lucy" (1951-1957) og "The Lucy Show" (1962-1968)) for 17 mio. dollars. Paramount og Desilu bliver samlet i ét firma, der beholder navnet Paramount. Dette ejerskifte påvirker dog ikke produktionen af Star Trek, der fortsætter med sin 2. sæson. Men problemerne lurer i fremtiden:

For det første er der under produktionen ofte dyb uenighed mellem Gene Roddenberry og NBC, hvor sidstnævnte ikke er interesseret i at medvirke til noget, der støder datidens moral. Derfor prøver de hele tiden på at kontrollere serien. Men Gene Roddenberry vil ikke kontrolleres, for han har sine mål med serien og opretholder dem ved konstant at være med i stort set alle beslutninger. Han er yderst stædig og nægter at gå på kompromis. Flere gange er serien tæt på at stoppe, men ihærdige fans skriver til NBC hver gang og serien fortsætter.

For det andet er der også en fare, der lurer fra reklamekunderne. Målinger viser nemlig, at sponsorernes reklamer ikke kommer til deres ret, fordi Star Trek ikke appelerer til det samme publikum, som sponsorernes reklamer. Da serien er dyr at producere og ikke vil give overskud, beslutter NBC at lukke den efter blot 3 sæsoner i forsommeren 1969 og ænser denne gang ikke den bunke protestbreve, der kommer fra vrede, amerikanske fans, der ikke ønsker at efterlade besætningen i det kolde verdensrum. Sidste episode, "Turnabout Intruder" (80), bliver sendt den 3. juni 1969. USS Enterprise NCC-1701 er nu efterladt alene i rummet to år tidligere end planlagt.

I august er Gene Roddenberry rejst til Tokyo i Japan, hvor han er på udkig efter gode optagelsessteder, da han af ren afsavn til Majel Barrett sender bud efter hende. I japanske dragter gennemgår de en shinto-buddhistisk bryllupsceremoni, men de vil stadig giftes, når muligheden byder sig. Det gør den den 27. december, hvor Gene Roddenberry endeligt skilles fra Eileen og han gifter sig to dage senere med Majel Barrett. De to har siden 1968 boet sammen. Brylluppet foregår i deres hjem i Los Angeles med en lille reception for familie og venner.

Gene Roddenberry får i tiden efter det svært rent kunstnerisk, hvor hans projekter bliver lagt i hænderne på chefproducere, der ikke altid synes at kunne lide hans idéer. I den periode finder han trøst og støtte hos Majel Barrett, der samtidigt plejer sin egen karriere.

Men på hjemmefronten går det godt for Gene Roddenberry og hans kone Majel Barrett. I deres hus i Beverly Hills holder de overdådige fester og Majel Barrett udfolder i den forbindelse sin passion for at lave god mad.

I Carlsbad i Californien ejer parret et andet hus og det er her i den lokale lystbådehavn, Gene Roddenberry har sin 36 fods sejlbåd liggende. Tit sejler de begge ud sammen med gode venner, bl.a. James Doohan (maskinchef Montgomery Scott) og dennes kone. Videre spænder deres sociale liv også til interessen for golf, som først Gene Roddenberry gribes af og siden Majel Barrett.

For at presse så mange penge ud af det allerede producerede materiale, 80 episoder i alt, den første pilot iberegnet, bliver "Star Trek" genudsendt over hele USA på de mange amerikanske TV-kanaler. Resultatet er flere og flere fans og den første Star Trek-kongres fødes i 1972, hvor over 2000 fans fra hele USA deltager. Dette overrasker en glad Gene Roddenberry såvel som NBC og arrangørerne. 1970’erne bringer Star Trek den fortjente succes.

Samme år kontakter tegnefilmstudiet, Filmation, Gene Roddenberry og Paramount om at få lov til at producere en animeret version af "Star Trek". De lover, at historierne vil have samme kvalitetsniveau og personer og uniformer vil ligne dem i den originale serie, hvis de får lov til at producere den. På det tidspunkt er der også andre tegnefilmstudier, der ønsker at lave en animeret version af "Star Trek", men Gene Roddenberry lader Filmation få jobbet på den betingelse, at han får kreativ kontrol med serien. Efter, at aftalen er indgået, køber NBC serien, som får titlen "Star Trek: The Animated Series" og sendes første gang lørdag formiddag den 8. september 1973. Hver episode har et budget på 75.000 dollars, og det er meget for en tegnet serie på det tidspunkt, men den høje produktionspris bunder slet og ret i det faktum, at personer og uniformer i "Star Trek: The Animates Series" skal ligne dem fra den originale serie.

Den tegnede udgave fortsætter dér, hvor "Star Trek" stoppede, og vennerne ombord på Enterprise møder nu væsener fra fremmede planeter, der er endnu mere fantasifulde end dem i den originale TV-serie. Men det er nu engang også lettere at tegne et fantasifuldt væsen end lave ét til en almindelig TV-serie, for teknikken kommer på det punkt i høj grad til kort. Det er de rigtige skuespillere fra TV-serien, som lægger stemmer til de tegnede figurer af deres roller. Filmation vil i starten ikke have George Takei (styrmand Hikaru Sulu) og Nichelle Nichols (kommunikationsofficer Nyota Uhura) med, men da Leonard Nimoy (Spock) erfarer det, gør han det klart for dem, at enten er de med eller også går han. Så det kommer de, dog med undtagelse af Walter Koenig (våbenofficer Pavel Chekov), da budgettet ikke tillader at have så mange stjerner med på sættet. Han gør sig i stedet for bemærket ved at skrive historien til episoden "The Infinite Vulcan" (7).

"Star Trek" fortsætter i en tegnet udgave, "Star Trek: The Animated Series", som budgetmæssigt ikke tillader Walter Koenig på rollelisten og dermed ingen Pavel Chekov i denne omgang.

2. sæson er knapt nok startet, da NBC i 1974 stopper produktionen grundet dårlige seertal. Men det er faktisk noget, som de kunne have forhindret, for ved at sende "Star Trek: The Animates Series" en lørdag formiddag har man ikke lige frem givet serien de bedste vilkår.

Avisen Los Angeles Times skriver:
"NBC's new animated Star Trek is as out of place in the Saturday morning kiddie ghetto as a Mercedes in a soapbox derby. Don't be put off by the fact it's now a cartoon... It is fascinating fare, written, produced and executed with all the imaginative skill, the intellectual flare and the literary level that made Gene Roddenberry's famous old science fiction epic the most avidly followed program in TV history, particularly in high I.Q. circles."

Avisen står klart uforstående overfor NBC's motiv for at sende serien en lørdag formiddag, hvor kun børn sidder og kigger med. "Star Trek: The Animated Series" er lavet for voksne, og historierne afslører det i al tydelighed med lige så intelligente historier som i "Star Trek". "Star Trek: The Animated Series" er aldrig blevet anerkendt som en rigtig Star Trek-serie og den forkastes også siden af Gene Roddenberry selv.

Men selv om "Star Trek: The Animated Series" ikke bliver til det, Gene Roddenberry har håbet, får han til gengæld en anden glæde ind i livet: Nemlig en søn. Gene og Majel har i flere år forsøgt at få et barn sammen, men denne gang lykkes det og den 5. februar 1974 føder hun Eugene Wesley Roddenberry Jr. Dette er tidsmæssigt i perioden mellem 1. og 2. sæson af "Star Trek: The Animated Series".