Om rollen:
Spock fødes i år 2230, som søn af Sarek
og Amanda, han vulcaner og hun jordbo. Som halvt menneske og halvt
vulcaner må Spock vælge, hvordan han vil leve sit liv:
Som en logisk vulcaner eller som et ulogisk menneske. Spock hælder
mest til det første, hvilket bliver til gavn for USS Enterprise
NCC-1701, hvor der gøres brug af hans logik, der redder mangt
en situation under udforskningen af universet. Spock bliver siden
førsteofficer ombord på Enterprise.
Hans bedste venner er kaptajn James
Tiberius Kirk og cheflæge Leonard
McCoy. Spock's logik giver mange gange anledning til heftige
diskussioner med sidstnævnte, der finder logik et usmidigt
holdepunkt i livet.
Flere år efter sin ankomst til USS Enterprise NCC-1701
redder Spock rumskibet fra destruktion, men udsætter dermed
sig selv for en dødelig dosis stråling (Star
Trek II: Khan's hævn). Spock bliver lagt i en kapsel og
skudt væk fra Enterprise og den lander på en planet,
der er blevet udsat for eksperimentet "Genesis" (terraforme - at
skabe en planet fra livløshed til liv). Spock's døde
krop bliver herefter regenereret og Spock reddes i sidste øjeblik
af James T. Kirk, kort før planeten udsletter sig selv (Star
Trek III: Jagten på Spock).
Flere år efter, hvor vennerne James T. Kirk og Leonard
McCoy forlængst er døde (vulcanere kan blive flere
hundrede år gamle), bliver Spock ambassadør for Vulcan
med interesse i at få broderfolket, romulanerne, til atter
at forenes med vulcanerne ("Star Trek: The Next Generation"-episoden
"Unification" (107/108)). Det er under sit ophold på Romulos,
at hans far dør, med hvem han aldrig blev forsonet.
Om skuespilleren:
Leonard Nimoy, hvis forældre er jødiske emmigranter
fra det daværende Sovjetunionen, er født den 26. marts
1931 i Boston. Han rejser som ganske ung til Californien, hvor han
prøver at etablere sig en karriere som skuespiller. Hans
filmdebut kommer i "Queen for a Day" i 1951 og han fortsætter
derefter med at spille med i andre film.
I en alder af 23 gifter han sig i 1954 med skuespilleren Sandi
Zober og skal følgende aftjene sin værnepligt de næste
18 måneder i Georgia på fortet McPhearson. Inde ved
militæret involverer han sig i diverse skuespil og fortsætter
med de lærte erfaringer, da han afslutter sin periode ved
militæret. Det foregår på Pasadene Playhouse i
Californien og samtidig med, at han studerer skuespillets kunst,
arbejder han bl.a. som taxachauffør og dørvogter.
Leonard Nimoy finder efterhånden ud af, at det er film og
ikke teater, han vil arbejde med.
Han bliver chef for et studie i det nordlige Hollywood men fortsætter
med at forbedre sit talent. I den periode får han sammen med
sin kone Sandi børnene Adam og Julie.
I begyndelsen af 1960'erne begynder Leonard Nimoy at gæsteoptræde
i populære TV-serier som "Bonanza" og "Rawhide", men det er
som vulcaneren Spock i "Star Trek", at han får sit store gennembrud.
Snart er Leonard Nimoy den mest populære skuespiller på
sættet og i 1967 prøver han noget helt nyt: At udgive
en plade. Den får titlen "Mr. Spock's Music from Outer Space"
og den sælger så godt, at han får lyst til at
indspille en ny. Den næste plade får titlen "The Two
Sides of Leonard Nimoy", hvor på Leonard Nimoy er Spock på
den ene side og sig selv på den anden. Han udgiver herefter
også andre plader, men det er hovedsageligt sin skuespillerkarriere,
han plejer.
Da NBC i 1969, efter kun tre sæsoner, stopper produktionen
af "Star Trek", fortsætter Leonard Nimoy til serien "Mission:
Impossible", som han spiller med i fra 1969 til 1971.
Efter en fremragende gæsteoptræden i TV-serien "Columbo"
i episoden "A Stitch in Crime" (15) lægger Leonard Nimoy samme
år stemme til sin rolle Spock i "Star Trek: The Animated Series"
(1973-1974). Studiet Filmation, der skal producere TV-serien, vil
i starten ikke have George Takei (styrmand Hikaru Sulu) og Nichelle
Nichols (kommunikationsofficer Nyota Uhura) med, men da Leonard
Nimoy (Spock) erfarer det, gør han det klart for dem, at
enten er de med eller også går han. Så det kommer
de, dog med undtagelse af Walter Koenig (våbenofficer Pavel
Chekov), da budgettet ikke tillader at have så mange stjerner
med på sættet. Han gør sig i stedet for bemærket
ved at skrive historien til episoden "The Infinite Vulcan"
(7).
Mod slutningen af 1970'erne gør han rent bord over for
Gene Roddenberry og Paramount, der vil have ham til at spille med
i en fortsættelse af Star Trek. Leonard Nimoy ønsker
ikke at spille Spock i endnu en TV-serie, men han afslår ikke,
da han senere bliver præsenteret for en film. Filmen hedder
"Star Trek: The Motion Picture" og den får premiere den 7.
december 1979.
I 1982 kommer "Star Trek II: Khan's hævn" og i 1984 "Star
Trek III: Jagten på Spock". Filmen bliver en milepæl
i en tradition, der eksisterer den dag i dag: At lade skuespillerne
instruere. Leonard Nimoy gør det så godt, at han også
sidder som instruktør på den næste film: "Star
Trek IV: Rejsen tilbage til Jorden" (1986). Samme år bliver
han skilt fra sin kone, som han har holdt sammen med i 32 år.
Der bliver produceret to Star Trek-film mere, "Star Trek V: The
Final Frontier" (1989) og "Star Trek VI: The Undiscovered Country"
(1991), men så er det også slut.
I efteråret 1991, 1 måned før "Star Trek VI:
The Undiscovered Country" har premiere, gæsteoptræder
Leonard Nimoy som Spock i TV-serien "Star Trek: The Next Generation"
(der foregår næsten et helt århundrede længere
inde i fremtiden end "Star Trek"), hvor Spock, i dobbeltepisoden
"Unification" (107/108), i sin egenskab som ambassadør for
Vulcan prøver at få vulcanerne til at blive genforenet
med deres slægtsrace, romulanerne. Episoden er også
en hyldest til Gene Roddenberry,
der er død en måned forinden.
Leonard Nimoy skal sammen med sine kolleger spille med i for
deres vedkommende absolut sidste Star Trek-film, "Star Trek: Generations",
men en strid med William Shatner og en alt for lille del af filmen
tildelt rollen Spock får ham til at afvise at medvirke. Heller
ikke engang tilbudet om at instruere filmen tager han imod, for
han kan ikke få lov til at ændre i manuskriptet.
|
Star Trek
