Star Trek-guiden

Opdateret: 01.05.2005

Forside
TV-serier Film Baggrund Websiden
Persongalleri

Star Trek: Deep Space Nine

Marc Worden
David Marc Worden
5. juni 1976 -

Alexander Rozhenko
[gæsteoptræden]

Om rollen:
Alexander er født i 2366 som søn af K'Ehleyr og Worf, hvor moderen K’Ehleyr er halvt klingon, halvt menneske, og faderen Worf kun klingon. Worf ved slet ikke, at han har en søn, før han erfarer det, da K'Ehleyr dukker op på USS Enterprise NCC-1701-D ("Reunion" (81)).

Alexander har sit efternavn Rozhenko efter sin fars fosterforældre, to mennesker, og det passer fint med, at han vil være mere menneske end klingon. En tanke, der sikkert har haft næring hos moderen, der ikke brød sig om klingonske ritualer og levevis, som hun fandt brutal og voldelig. Da moderen dør ("Reunion" (81)), skal han leve med sin far, som ganske bestemt mener, at Alexander skal leve efter klingonske love, ritualer og normer. I de situationer, hvor de ikke kan løse deres konflikter, må skibsrådgiver Deanna Troi guide dem i forholdet.

Men til sidst bliver det alligevel for meget for Worf, der lader sine fosterforældre tage sig af drengens opdragelse på Jorden ("Family" (76)), hvilket de gør, indtil de ikke længere kan styre ham ("New Ground" (110)).

Om skuespilleren:
Den canadisk fødte skuespiller, Marc Worden, har indspillet en del TV-film og haft faste roller i TV-serier. Men han har også gæsteoptrådt i TV-serier, blandt andet "Star Trek: Deep Space Nine", hvor han spiller Alexander Rozhenko. En rolle, som blev skabt for at give Worf-rollen en dybde og gøre det muligt at vise en klingonsk facade, som ikke tidligere er set. Rollen spiller han to gange, men figuren er kendt fra en anden Star Trek-TV-serie, "Star Trek: The Next Generation", hvor hele tre skuespillere har spillet rollen, som figuren er blevet ældre: Jon Paul Steuer, Brian Bonsall og James Sloyan.

Har bl.a. spillet med i:
1996:           "Space: Above and Beyond" - tv-serie
                       episode "Toy Soldiers" (17)

1997:           "Star Trek: Deep Space Nine" - tv-serie
                       episode "Sons and Daughters" (127)

1997:           "Star Trek: Deep Space Nine" - tv-serie
                      episode "You are Cordially Invited..." (131)

2000:           "Nash Bridges" - tv-serie
                       episode "End Game" (107)

2002:           "NYPD Blue " - tv-serie
                       episode "Oedipus Wrecked" (194)

2004:           "Stargate: SG-1" - tv-serie
                       episode "The Lost City" (2. del) (154)

2005:           "Star Trek: Enterprise"- tv-serie
                       episode "Affliction" (1. del) (91) som klingonsk fange

 

 © Star Trek-guiden