Om rollen:
Ro Laren er født på planeten Bajor og vokser op medens
cardasserne har besat Bajor. Død og tortur er hverdag og
da Ro Laren er 7 år gammel, bliver hun tvunget til at se på,
medens en cardasser torturerer hendes far til døde. Dette
har i høj grad påvirket hendes psyke og udviklet et
stort had til cardasserne.
Hun er med i frihedsbevægelsen for Bajor, inden hun bliver
optaget på Stjerneflådeakademiet og starter som fændrik,
men da hun nægter at adlyde en ordre, bliver hun sat i arrest.
Hun får en chance for at blive løsladt og slippe for
tiltale, hvis hun vil hjælpe Føderationen med en ømtålelig
sag (se episoden "Ensign Ro" (103)). Hun kommer ombord på
USS Enterprise NCC-1701-D og bliver efter sagens afslutning ombord
som fændrik takket være kaptajn Jean-Luc
Picard.
Da akademiet er klar til at tage imod hende, tager hun afsted,
men vender tilbage til Enterprise i episoden "Preemptive Strike"
(176). Men da hun i den episode får den opgave at infiltrere
oprørsgruppen Marquis - som både ser Føderationen
og Cardassia, som deres fjende - føler hun sig tiltrukket
af den sag, de mennesker slås for, som hun finder meget lig
med det hun oplevede, da Cardassia havde besat Bajor, og kan derfor
ikke udføre sine ordrer. Hun tilslutter sig herefter Marquis.
Bajoranere har efternavnet før fornavnet. Derfor er Ro Laren's
fornavn Laren.
Om skuespilleren:
Michelle Forbes kommer med i "Star Trek: The Next Generation" i
episoden "Ensign Ro" (103) som bajoraneren Ro Laren. Det er meningen,
at den rolle skal overføres til TV-serien "Star Trek: Deep
Space Nine" og være én af hovedpersonerne dér. Men da Michelle
Forbes siden bestemmer sig for at prøve at slå igennem
som filmskuespiller, bliver det ikke til noget (Nana
Visitor får i stedet for chancen, men spiller dog en anden
bajoraner, nemlig Kira Nerys). Michelle Forbes er i det hele taget
ikke så ofte med i serien og i 7. sæson er hun kun med
i episoden "Preemptive Strike" (176). Hvad hendes filmkarriere angår,
er den ikke gået som planlagt: Hun medvirker stadig i TV-serier
og aldrig i hovedroller.
|