Star Trek-guiden

Opdateret: 12.12.2006

Forside
TV-serier Film Baggrund Websiden
Star Trek: Enterprise, episodeguide
   

4. sæson

"Storm Front" (1. del)

(77:98)
Omkring New York City bliver Archer befriet fra nazisterne og vågner op hos en kvindelig frihedskæmper. Enterprise er blevet klar over, at de er havnet i fortiden under Jordens 2. Verdenskrig - forskellen er bare, at nazisterne har invaderet USA! En fortumlet og gammel mand vælter ind i sygelukaffet hos Phlox, der konstaterer, at det er Daniels og forklaringen på tidsrejsen er opklaret. Men et andet på Enterprise møder Tucker en anden bekendt, Silik, der stikker af med en shuttlepod.
US Air Date: 8. oktober 2004
Kaptajn Archer er tilbage på Enterprise. Inden Daniels dør lykkes det ham at fortælle, at det er lederen af de fremmede, de skal bekæmpe for at redde Jordens og hans planets fremtid. det, de skal gøre, er, at forhindre racen i at bygge en tidsmaskinetunnel. Tucker og Mayweather, der ledte efter den stjålne shuttlepod, bliver taget til fange af de tidsrejsende skurke.


Storm Front (1. del)

"Storm Front" (2. del)

(78:98)
Kaptajn Archer får et tilbud fra tidsskurkenenes leder om at mødes mod at få Tucker og Mayweather tilbage. Han vil have Archer til at hjælpe sig med at bygge sin tidsmaskinetunnel og får returneret sine to folk og en smule betænkningstid. Det viser sig, at Tucker ikke er Tucker men Silik, som snart fanges af Archer. Men måske er deres fælles mål ikke helt uens...
US Air Date: 15. oktober 2004
Da Archer redder tidslinien er Daniels igen levende i det 29. århundrede og Jorden den gode gamle, da Archer vender tilbage.


Storm Front (2. del)

"Home"

(79:98)
Med xindi og den temporale kolde krig bag sig vender besætningen tilbage til Jorden, men her modtages de med blandede følelser. Racisme over for fremmede racer er blusset op, og kaptajn Archer må stå skoleret, da han skal redegøre for Stjerneflåden. Men han genfinder også en gammel kærlighed, og Tucker, der er taget med T'Pol til Vulcan, oplever noget uventet.
US Air Date: 22. oktober 2004
Selvom Tucker er dybt forelsket i T'Pol, gifter hun sig alligevel med vulcaneren Koss, som hun er blevet lovet fra ganske lille, da ægteskabet kan genindsætte moderen i forskningsrådet, der på grund af T'Pol's beslutning om at blive medlem af Stjerneflåden, er blevet bedt om at gå.


Home

"Borderland" (1. del)

(80:98)
Da genetiske supermennesker fra Eugenics-krigene kaprer en klingonsk krigsfugl, må kaptajn Archer stole på deres skaber, doktor Arik Soong, når han siger, at han vil hjælpe med at indfange dem og forhindre en interstellar krig.
US Air Date: 29. oktober 2004
Doktor Arik Soong er blevet befriet af sine genetiske supermennesker og undsluppet i en klingonsk krigsfugl. Før sin tilfangetagelse stjal han nogle fostre og opdrog de genetisk manipulerede børn. Med de bedste intentioner skabte genetisk manipulation nogle supermennesker, der desværre viste den dårlige side, at de troede de var bedre og derfor ville bestemme. Men det ville de andre også, og Eugenics-krigen bryder ud. Til sidst står kun én suveræn leder tilbage: Khan Noonien Singh. Men han bliver jaget bort af 'almindelige' mennesker og først fundet igen næsten 200 år efter (se Star Trek-episoden "Space Seed" (25)). Da Stjerneflåden bliver en realitet har man besluttet, at den fejltagelse ikke nogensinde må blive gentaget, og det er strafbart at ændre på ens gener til at blive super til noget. Og de kan aldrig blive en del af Stjerneflåden. Der er dog nogen, der er sluppet igennem - mest kendt er cheflæge Julian Bashir på rumstationen Deep Space Nine i det 24. århundrede.


Borderland (1. del)

"Cold Station 12" (2. del)

(81:98)
Jagten er nu gået ind på doktor Arik Soong hans genetiske supermennesker. Enterprise ankommer til det sted, hvor han han havde de genetiske børn og lærte dem at hade mennesker. De finder en efterladt, der viser sig ikke at have de genetiske forbedringer. Næste stop: Det medicinske anlæg, Cold Station 12, hvor hundredvis af genetisk forbedrede fostre er lagret. Dem vil han bringe til live!
US Air Date: 5. november 2004


Cold Station 12 (2. del)

"The Augments" (3. del)

(82:98)
På Cold Station 12 er kaptajn Archer i fuld gang med at redde ham, hans folk og forskerne, da de snart står foran at blive udsat for nogle grumme bakterier. Medens de genetiske unge mennesker med Arik Soong er stukket af, lykkes det for Archer at redde dem alle. Men de må have skurkene fanget, før de får frigivet en dødbringende bakterie på en klingonsk planet. Interstellarkrig er forestående...
US Air Date: 12. november 2004
Instruktør: LeVar Burton
Der er en reference til pre-warp-fartøjet Botany Bay, der blev sendt ud i rummet med genetiske supermennesker - heriblandt den sejrrige Khan Noonien Singh - alle kryogennedfrosne. Senere i fremtiden vil disse personer spille en videre fortsættelse i historien, da det mytiske fartøj vil blive fundet af den siden berømte kaptajn James T. Kirk (se Star Trek-episoden "Space Seed" (25)).



The Augments (3. del)

"The Forge" (1. del)

(83:98)
Ambassadør Soval og admiral Forrest snakker om fælles operationer og samarbejde i rummet, da en bombe sprænger tæt ved dem i Jordens ambassade. Forrest overlever ikke, da han dækker for Soval. Sporene peger i retning af T'Pau, et medlem af den fanatisk, religiøse gruppe, syrranniterne. Archer og Soval opnår stor respekt for hinanden og vil arbejde mod et fælles mål: At finde de skyldige og en fælles fremtid. T'Pol får besøg af sin mand, Koss, der giver hende et kors fra moderen, der viser sig at indeholde et holografisk kort. I mellemtiden har Tucker kommandoen på Enterprise, og Phlox finder frem til, at DNA-sporet var plantet - men Archer og T'Pol kan ikke kontaktes.
US Air Date: 19. november 2004
Admiral Forrest dør ved eksplosionen, og Archer ser sit kald til at finde de skyldige. Han tager afsted sammen med T'Pol uden at lære, hvad Phlox siden finder ud af: At sporet er plantet af Det højeste Råd! I ørkenen, inden Arev, syrrannitternes leder, dør, hjernesmelter denne sig med kaptajn Archer, som herefter har begges personligheder. Ambassadør Soval advarer Tucker om Vulcans planlagte angreb på Andoria.


The Forge (1. del)

"Awakening" (2. del)

(84:98)
Ambassadør Soval er blevet indkaldt for Det højeste Råd, hvor han får at vide, at den skyldige vulcanske sikkerhedsmand i virkeligheden var hemmeligt medlem af syrrannitterne. Men Soval ved, at det er den vulcanske leder V'Las selv, der står bag. Archer og T'Pol befinder sig nu hos syrranniterne, der gemmer sig i deres hemmelige skjulested i den vulcanske ørken. De ved ikke, sporet mod T'Pau var plantet. Her møder T'Pol sin mor, T'Les.
US Air Date: 26. november 2004
Instruktør: Roxann Dawson
Det lykkes ikke for T'Pau at udtrække Arev's tanker fra Archer.


Awakening (2. del)

"Kir'Shara" (3. del)

(85:98)
Medens Det højeste Råd tæppebomber syrranniternes tilholdssted, leder Archer, med sit følge T'Pol og T'Pau, efter Kir'Shara - en religiøs kulturgenstand indeholdende tekster af Vulcans grundlægger af logik, Surak. Den skal tilbage til Vulcan-hovedstaden, inden administrator V'Las får tilranet sig mere magt. Enterprise har involveret sig i kampene, der opstår imellem Vulcan og Andoria.
US Air Date: 3. december 2004
T'Pol's mor, T'Les, dør. Den øverste chef på Vulcan, administrator V'Las, bliver væltet, da han afsløres som den ansvarlige, der planlagde ødelæggelsen af Jordens ambassade på Vulcan ("The Forge" (1. del) (83)). T'Pau afhjælper T'Pol med generne ved den ikke kompetente hjernesmeltning, hun var udsat for ("Fusion" (17)). Koss vil skilles fra T'Pol. Kaptajn Archer får Arev's tanker overført til en vulcaner. V'Las mødes med en romulaner...


 

Kir'Shara (3. del)

"Daedalus"

(86:98)
Opfinderen af transporteren, Emory Erickson, kommer ombord på Enterprise for at foretage et eksperiment, der skal få transporteren til at operere over større afstande. Men er det alt, han har i sinde? Et dødsfald sætter gang i spekulationerne...
US Air Date: 14. januar 2005
T'Pol har fattet stor interesse for Sorak's tekster, og derfor meddeler Tucker, at hun ikke længere ønsker, de fortsat ses.


Daedalus

"Observer Effect"

(87:98)
Ikke kropslige fremmede væsener studerer besætningen på Enterprise. Tucker bliver pludselig syg, da han og Hoshi er på vej tilbage fra en planet i en shuttlepod. I isolation bliver Hoshi også syg, og Phlox finder ud af, at de er angrebet af en siliciumvirus, som han har svært ved at fjerne. Imedens studeres de ubemærket af to fremmede, der låner Reed og Mayweather's kroppe.
US Air Date: 21. januar 2005


Observer Effect

"Babel One" (1. del)

(88:98)
Tellariter lever for at fornærme og blive fornærmet af andre, og da de skal krydse andoriansk rum, er Enterprise blevet bedt om at tage én af deres ambassadører med til Babel, hvor tellariter og andorianere skal føre fredsforhandlinger. Men så modtager de et nødsignal fra andorianske Shran, hvis rumskib er blevet angrebet af en tellariter. Der er fjendtlig stemning de to racer imellem...
US Air Date: 28. januar 2005
Da Enterprise spotter et mystisk rumskib, stråler Tucker og Reed ombord. Snart flyver rumskibet vildt omkring og inden, de går til warp, bliver Enterprise ramt af nogle skud. Ombord på fartøjet konstaterer Tucker og Reed snart, at de er de eneste levende ombord - for på broen er der ingen! Til sidst konkluderer de på Enterprise, at det er Romulus, der står bag det fantomagtige rumskib, der udsender andre rumskibes signaturer.


Babel One (1. del)

"United" (2. del)

(89:98)
Det står klart, at det er en drone, de har jaget, og at den udsender falske rumskibssignaturer. De har dog afsløret, at signalet er romulansk. Begge racer er netop indgået i et samarbejde om at udbrede et sensornet med deres rumskibe, da Shran's kone dør efter sine kvæstelser. Shran forlanger den skyldige tellaritiske ambassadør at kæmpe mod ham i en andoriansk tradition. Kaptajn Archer forsøger uden held at mægle, men må sætte sig selv i stedet i en kamp til døden.
US Air Date: 4. februar 2005
Tucker og Reed slipper ud af rumskibsdronen. Kaptajn Archer forener andorianere, tellariter og vulcanere.


United (2. del)

"The Aenar" (3. del)

(90:98)
Archer besøger Shran's iskolde hjemmeverden, hvor der under jorden bor en pacifistisk og blind race kaldet aenarer, der har telepatiske evner. På Enterprise bygger Tucker, T'Pol og Phlox en telepatisk stol, der skal forstyrre kommunikationen med det terroriserende rumskib og Romulus.
US Air Date: 11. februar 2005
Shran har fundet en kæreste hos aenarerne. Tucker, der vel egentlig ikke kan acceptere den beslutning, T'Pol har taget, forelsket som han er, meddeler kaptajn Archer, at han vil overflyttes til det nye rumskib Columbia. Han vil dog ikke fortælle ham grunden.


The Aenar (3. del)

"Affliction" (1. del)

(91:98)
Medens Enterprise besøger Jorden i forbindelse med rumskibet Columbias færdiggørelse, forsøger T'Pol at få Tucker talt fra at rejse fra Enterprise, men det lykkes ikke, og han forlader Enterprise for at blive maskinchef på Columbia. Efter et restaurantbesøg på Jorden sammen med Hoshi bliver Phlox kidnappet af ukendte gerningsmænd. Han vågner siden op hos klingoner og tvinges til at hjælpe dem mod en nu luftbåren virus som følge af deres eksperimenter med genetiske forbedringer. Reed bliver mødt af fortiden, så da Enterprise følger et warpspor og finder det involverede fartøj i kidnapningen af Phlox, lyver han og opererer for nogle andre end kaptajn Archer.
US Air Date: 18. februar 2005
Våbenofficer Malcolm Reed afsløres for at lyve og spærres inde. Klingonernes fiflen med genetiske forbedringer kommer sig af menneskernes gamle fejltagelse, som involverede klingonerne, da disse blev angrebet i en stjålen klingonsk krigsfugl ("The Augments" (3. del) (82)). Resultatet bliver, at klingoner i mere end hundrede år helt ind i kaptajn Kirk's æra ligner mennesker med lidt mere hår i ansigtet [se Star Trek].


Affliction (1. del)

"Divergence" (2. del)

(92:98)
Enterprise er saboteret ("Affliction" (1. del) (91)), så hvis farten sænkes eksploderer warpreaktoren. Det nyligt søsatte rumskib Columbia og deres nye mand maskinchef Tucker indleder en redning. Imedens kender ingen sandheden om Phlox' bortførelse, han befinder sig dybt inde i klingonsk territorium og har et etisk problem...
US Air Date: 25. februar 2005
Phlox finder en kur, der stopper de inficerede klingoner i den første fase, der dog giver dem et unikt udseende helt ind i det 23. århundrede. Reed meddeler organisationen [Section 31, red.], han meddelte til, at han ikke ønsker deres henvendelser og afbryder transmissionen, før de kan svare.


Divergence (2. del)

"Bound"

(93:98)
Et medlem af Orionsyndikatet modtager kaptajn Archer ombord på sit fartøj, og vender tilbage til Enterprise med en gave: Tre slavepiger! Besætningen bliver som tryllebundet, men af ukendt grund bliver Tucker ikke påvirket! Det gør kvinderne heller ikke...
US Air Date: 15. april 2005
Tucker vender til slut tilbage til Enterprise på sin plads som maskinchef.


Bound

"In a Mirror, Darkly" (1. del)

(94:98)
I et alternativt spejlunivers ombord på et imperialistisk Enterprise gør førsteofficer Archer mytteri mod kaptajn Forrest for at kunne fange et rumskib fra Jordens fremtid fundet i tholian-rummet.
US Air Date: 22. april 2005
Med reference til Star Trek-episoden "The Tholian Web" (65).


In a Mirror, Darkly (1. del)

"In a Mirror, Darkly" (2. del)

(95:98)
I spejluniverset beslaglægger Jonathan Archer det 23. århundredes Defiant fra tholianerne og bruger det til at holde Jordens Terran-imperium i et jerngreb.
US Air Date: 29. april 2005


In a Mirror, Darkly (2. del)

"Demons" (1. del)

(96:98)
I Stjerneflådens hovedkvarter på Jorden i byen San Francisco er en interspecieskonference godt igang, da en kvinde kommer hen til kaptajn Archer og falder om, lige efter hun har givet ham en hårprøve, og da Phlox undersøger den, kan han se, den tilhører et vulcan-menneskebarn - hvis forældre er T'Pol og Tucker! Mayweather møder en gammel kærlighed, og et spor fører T'Pol og Tucker til Månen, hvor der mines.
US Air Date: 6. maj 2005
Instruktør: LeVar Burton
Begivenhederne lader den fremmedhadske fraktion, Terra Prime, underminere de tiltag, der gøres, for at danne en nyt forbund af planeter.


Demons (1. del)

"Terra Prime" (2. del)

(97:98)
Isolationistlederen for organisationen Terra Prime, der med sin indtagen af den ubemandede facilitet på Mars, truer med at destruere Stjerneflådens hovedkvarter, hvis ikke alle fremmede væsener forlader Jorden og den solsystem med det samme!
US Air Date: 13. maj 2005


Terra Prime (2. del)

"These are the Voyages..."

(98:98)
Seks år ind i fremtiden vender Enterprise tilbage til Jorden for at få evalueret sin mission over for en kommission. Et arbejde, der har formet en alliance af planeter: The United Federation of Planets (UFP) er en realitet! Et tilbageblik, førsteofficer Riker oplever på holodækket [Riker fra TV-serien "Star Trek: The Next Generation", red.], medens han tænker på sin egen situation i det 24. århundrede (se Star Trek: The Next Generation-episoden "The Pegasus" (164).
US Air Date: 13. maj 2005
Tucker dør i en eksplosion! Med reference til Star Trek: The Next Generation-episoden "The Pegasus" (164), hvori handlingen mellem førsteofficer Riker og skibsrådgiver Deanna Troi foregår.

These are the Voyages...




Her slutter TV-serien "Enterprise".

 © Star Trek-guiden