Star Trek-guiden

Opdateret: 25.03.2008

Forside
TV-serier Film Baggrund Websiden
Star Trek: The Next Generation, episodeguide
   

I titelintroen står Wesley Crusher nu med betegnelsen fændrik (ensign).

4. sæson

"The Best of Both Worlds" (2. del)

(75:178)
Kaptajn Jean-Luc Picard er nu en borg, og hans viden om Stjerneflåden tilhører nu borgkollektivet, som fortsætter deres kurs mod Jorden. En hastigt sammensat flåde af rumskibe er klar til at gå i krig og en sidste konfrontation med de ustoppelige borg’er er forestående. Riker er blevet konstitueret midlertidig kaptajn og er oppe imod en svær modstander: Jean-Luc Picard!
US Air Date: 24. september 1990


The Best of Both Worlds (2. del)

"Family"

(76:178)
Efter konfrontationen med borg’erne ("The Best of Both Worlds" (74/75)) ligger Enterprise stille for at blive efterset, medens besætningen har tid til at koble fra. Kaptajn Picard, der blev krænket på sin sjæl, vælger at besøge sin familie i Des Barres-provinsen i Frankrig, hvor familien har en vingård for dér at uddrive mareridtet med borg’erne. Worf får mod sin vilje besøg af sine fosterforældre, og Wesley Crusher får af sin mor overdraget en holografisk besked fra sin afdøde far, Jack.
US Air Date: 1. oktober 1990
Mod før kun at være kendt som O’Brien bliver Colm Meaney’s rolle som Miles Edward O’Brien for første gang nævnt med fulde navn.


Family

"Brothers"

(77:178)
En spøg mellem to brødre har resulteret i, at den ene af drengene kan dø, hvis ikke han får hjælp på en rumstation. Men på vej dertil modtager Data pludselig nogle ordrer, der gør ham ved siden af sig selv. Med glidende effektivitet tager Data komplet kontrol over Enterprise, og alle forsøg på at stoppe ham mislykkes og selv, da han har forladt Enterprise, forbliver broen afspærret. På planeten møder Data en genforening...
US Air Date: 8. oktober 1990


Brothers

"Suddenly Human"

(78:178)
Et talarianfartøj har været ude for en ulykke, og redningsaktionen fra Enterprise afslører en menneskedreng ombord. Han har levet blandt det talerianske folk i flere år og troet død af sin familie. Racen angreb en koloni, da de var fjender af Føderationen, og én af lederne har opfostret drengen som én af sine egne. Men, hvor hører drengen etisk til?
US Air Date: 15. oktober 1990


Suddenly Human

"Remember Me"

(79:178)
Medens Wesley afprøver et nyt eksperiment, opdager doktor Crusher pludselig, at mennesker forsvinder fra Enterprise. Først forsvinder hendes gæst ombord, dernæst flere og flere besætningsmedlemmer, og det værste af det hele er, at ingen tror hende. Er Beverly ved at blive sindssyg eller er mørke kræfter på spil?
US Air Date: 22. oktober 1990


Remember Me

"Legacy"

(80:178)
Besætningen ombord et forulykket fragtrumskib nødlander deres redningskapsel på Tukana IV, hvor deres tidligere kammerat og sikkerhedsofficer, Tasha Yar, er opvokset. Enterprises mission er at redde de om bordværende, men en borgerkrig raser på planeten. Lederen på den ene side tilbyder redningsholdet en guide: Tasha Yar’s søster. Alle er skeptiske men tager imod hende med åbne arme og respekt.
US Air Date: 29. oktober 1990
Tasha Yar bliver nævnt. Data definerer en androides opfattelse af venskab.


Legacy

"Reunion"

(81:178)
Worf bliver genforenet med sin kæreste, K’Ehleyr ("The Emissary" (46)), som bringer to overraskelser med sig: Den første er deres fælles søn, Alexander, og den anden er den klingonske kejser, K’Mpec. Han er blevet uhelbredeligt forgiftet af én af sine to mulige efterfølgere, og hans sidste ønske er, at Picard som dommer skal vælge den nye klingonske leder ved at finde ud af, hvem af de to kandidater der har forgivet ham.
US Air Date: 5. november 1990
Instruktør: Jonathan Frakes
K'Mpec dør: Ny leder af Det klingonske Imperium er Gowron. Worf får en reprimande.


Reunion

"Future Imperfect"

(82:178)
Riker leder et redningshold, der skal udforske et signal, der kommer fra en livløs planet. Overvældet af gas bliver han genoplivet ombord på Enterprise – 15 år senere! Picard er nu admiral og ankommer ombord på en romulansk krigsfugl, og det hele synes overvældende, når man mangler 15 år af sit liv, og har en søn med en afdød kvinde, man ikke kan huske. Er dette fremtiden eller et romulansk trick?
US Air Date: 12. november 1990


Future Imperfect

"Final Mission"

(83:178)
På grund af sin dedikation missede Wesley Crusher sin optagelse på Stjerneflådeakademiet ("Ménage à Troi" (72)), men nu er der uventet kommet en åbning til ham. Kaptajn Picard tager ham med på en sidste mission i forbindelse med nogle forhandlinger mellem minearbejdere. De flyver med en minearbejder i sit fartøj, medens Enterprise har en planet at redde fra farlig stråling af et ældre, herreløst fragtrumskib med rumaffald. Samtidig må Picard, Wesley og minearbejderen nødlande på en øde måne, hvor overlevelsen i sidste ende afhænger af Wesley Crusher.
US Air Date: 19. november 1990
Wesley Crusher er kommet ind på Stjerneflådeakademiet og forlader TV-serien. Wil Wheaton, der spiller fændrik Wesley Crusher, vælger selv sin afsked med serien, da han vil følge sine egne veje som skuespiller. Noget, som han ikke synes produktionen af "Star Trek: The Next Generation" tillod ham. Han vender dog tilbage som gæsteskuespiller i episoderne "The Game" (106), "The First Duty" (119), "Parallels" (163) og "Journey's End" (172).


Final Mission

"The Loss"

(84:178)
Enterprise opfanger et fænomen i rummet og flyver tættere på for at undersøge, men da de vil derfra er motoren aktiv men uden at komme nogen vegne. Deres forsøg på at slippe fri får dem pludselig til at drive i én retning, hvis årsag er et mysterium. Det er Deanna Troi’s tilstand også, da hun har mistet sine telepatiske evner. En tilstand, der ændrer hendes personlighed totalt, da hun ikke kan vænne sig til tanken om, at hun har mistet noget af sig selv.
US Air Date: 31. december 1990
Wil Wheaton's navn er fjernet fra introen. Data medtager ikke mere sekunderne, når han skal fortælle om en beregnet tid, da han har bemærket den irritation, det giver.


The Loss

"Data's Day"

(85:178)
Data beretter om en 'typisk' dag ombord på Enterprise for Bruce Maddox på Daystrominstituttet. Denne dag modtager Enterprise en vulcansk ambassadør, der er på en mission for Føderationen, og medens Data beretter om det og de andre aktiviteter, beretter han også om sin rolle som forlover ved transporterchef O’Brien’s bryllup og ikke sikker på sine pligter gør han sine studier. Af cheflæge Beverly Crusher beder han om lektioner i dans…
US Air Date: 7. januar 1991
Data afslører i sin log til Daystrominstituttet, at Geordi er hans bedste ven. Data har fået en kat, han kalder Spot. Beverly Crusher er god til at danse, og hun lærer Data bryllupsdanse, så han kan udfylde sin rolle som forlover ved Miles Edward O'Brien og Keiko's bryllup.


Data’s Day

"The Wounded"

(86:178)
Enterprise angribes af cardassere, som insisterer på, at stjerneskibet Phoenix har startet en krig ved at angribe et fartøj, og Føderationen dermed bryder fredstraktaten. Kaptajn Jean-Luc Picard tager delegerede ombord for at komme til bunds i sagen, men trods forsøg på kommunikation besvarer Phoenix ikke på Enterprises opkald. Picard beder derfor transporterchef O’Brien om assistance, da han var kaptajn Benjamin Maxwell’s taktiske officer i krigen mod Cardassia. Det giver samtidig O’Brien tilbageblik på sit had til cardasserne i en bitter krig, hvis had også har fæste i kaptajn Maxwell.
US Air Date: 28. januar 1991
Det oplyses, at der foreligger en fredskontrakt mellem United Federation of Planets og Cardassia, som skulle være indgået mindre end et år tilbage.


The Wounded

"Devil's Due"

(87:178)
Befolkningen på Ventax II har nydt 1000 års fred som resultatet af en pagt med djævelen, og nu bliver alle profetierne opfyldt med jævelen Ardra’s ankomst for at gøre krav på sin ret. Uheldigvis inkluderer den ret også Enterprise, og Picard sætter Data til at finde ud af, hvordan planeten slipper fri af Ardra, som han opfatter som en svindler, der snedigt bruger teknologi til at fremstå overnaturlig magtfuld.
US Air Date: 4. februar 1991
Transporterchef Miles Edward O'Brien bliver nævnt men ikke set!


Devil’s Due

"Clues"

(88:178)
Enterprise opdager en klasse M-planet. Under udforskningen opdager de et ormehul og bliver slået bevidstløse i 30 sekunder. Men efterladte spor afslører noget andet, blandt andet det faktum, at de faktisk har mistet en hel dag. Og Data synes at lyve og bliver snart betragtet som utroværdig.
US Air Date: 11. februar 1991
Keiko bliver nævnt men ikke set!


Clues

"First Contact"

(89:178)
Malcorianerne er tæt ved at nå en perfekt warpfremdrift, som vil gøre dem egnet til at indgå i Føderationen. Riker er forsvundet fra opsynsholdet på planeten, der stod for at blive afsluttet før første kontakt. Picard, der ikke ved, at hans første-officer ligger kvæstet på et hospital, vælger alligevel at tage kontakt, og gør det til den videnskabskvinde, der har stået for forskningen. Imedens har malcorianerne fundet ud af, at Riker er en fremmed og nogle af dem vil gøre alt for at stoppe kontakten i et samfund, som betragter sig selv som værende universets centrum.
US Air Date: 18. februar 1991


First Contact

"Galaxy's Child"

(90:178)
Geordi La Forge ser frem til sit møde med Leah Brahms. Hans ændringer på Enterprise mødes dog ikke med billigelse fra dets designer, Leah Brahms. Faktisk er Geordi’s møde med Leah et chok – for dem begge! Imedens på broen konstaterer man, at man har fundet en ny race, der lever i rummet, men den sender pludselig en drænende energi imod Enterprise, hvis forsvar resulterer i væsenets død. Men den var gravid, så ungen skal hjælpes fri. Den tror så, Enterprise er dens mor, og det tvinger Georde La Forge og Lea Brahms til samarbejde.
US Air Date: 11. marts 1991


Galaxy’s Child

"Night Terrors"

(91:178)
Følgende et nødsignal i rummet finder Enterprise det forsvundne USS Brittain, hvis besætning har udfoldet et morderisk vanvid. Den eneste overlevende er en indesluttet betazoid, hvis rædsler står malet i ansigtet. Enterprise finder sig selv fanget i området, og besætningen begynder at se spøgelser i skyggerne, medens Deanna begynder at lide af et tilbagevendende mareridt. Alle andre kan slet ikke sove, og kaptajnens log på USS Brittain bliver mere og mere til virkelig-hed ombord på USS Enterprise NCC-1701-D.
US Air Date: 18. marts 1991


Night Terrors

"Identity Crisis"

(92:178)
Geordi La Forge var engang en del af et planetarisk inspektionshold, der reagerede på et nødsignal fra en forskningspost og fandt alle forsvundet! Én, der var med dengang, har stjålet et lille fartøj med kurs imod planeten, og Enterprise er sendt afsted efter ham med Susanna Lejten ombord. Kun hun og Geordi er tilbage. Da Enterprise går i kredsløb om planeten, føler Susanna sig tvunget til at stråle ned, medens hun langsomt forvandler sig til noget med stor rastløshed til følge. Geordi er den næste, der føler trangen...
US Air Date: 25. marts 1991


Identity Crisis

"The Nth Degree"

(93:178)
Et vigtigt obervationsteleskop er gået i sort, og Enterprise skal reparere det. De finder en fremmed sonde, der KAN være årsagen. Da Geordi La Forge og Reginald Barclay undersøger den, bliver Barclay ramt af det lysglimt, den uden varsel udsender. Herefter er Barclay ikke den samme: Den før så generte og klodsede mand har nu en selvtillid, der vokser som hans intelligens øges. Sonden har forøget Barclay’s IQ, og man begynder at blive bekymret, da det også medfører egne initiativer over hovedet på sine overordnede. Barclay foreslår en hurtigere reparationsstrategi, men... Vil han blive for mægtig for Enterprise?
US Air Date: 1. april 1991
Beverly Crusher har en dramaklasse med under- og opvisning.


The Nth Degree

"Qpid"

(94:178)
Amatørarkæologen kaptajn Picard skal holde en tale for de delegerede arkæologer, der holder en konference ombord på Enterprise. Blandt deltagerne er Vash, hvis livlige væsen og mangel på etikette gør Picard urolig. Han bliver dog endnu mere urolig, da supervæsenet Q ankommer og tilbyder Picard alt, hvad han ønsker som tak for, at han fik sine kræfter igen ("Deja Q" (61)). Det bliver en Robin Hood historie værdig...
US Air Date: 22. april 1991
Besætningen finder ud af, at Picard havde en god ferie på Risa – han mødte jo Vash ("Captain's Holiday" (67))!


Qpid

"The Drumhead"

(95:178)
Klassificeret information på Enterprises warpfremdrift er blevet overdraget til romulanerne af en klingon, og en luge i maskinrummet er eksploderet. En klingon, der er ombord på et udvekslingsprogram, står anklaget for forbrydelserne, hvilket får Føderationen til at bede admiral Nora Satic lede efterforskningen. Hun fandt frem til de skyldige, da Føderationen var infiltreret, og med hendes baggrund som datter en berømt dommer, tager alle vel imod hende. Men snart tager sagen en foruroligende uetisk og amoralsk drejning, hvor alt og alle kan komme i søgelyset og underlægges forhør.
US Air Date: 29. april 1991
Instruktør: Jonathan Frakes
Den første tanke om konspiration i Føderationen blev set i episoden "Coming of Age" (19), men det blev oplevet af Enterprise i episoden "Conspiracy" (25).


The Drumhead

"Half a Life"

(96:178)
Timicin’s planet er i fare, og Enterprise skal hjælpe ham med at udføre sit eksperiment, der kan redde deres sol. Lwaxana Troi, der tilfældigvis er ombord, har forelsket sig i ham. Da hans eksperimenter fejler, fortæller han, at han ikke har tid til at forsøge igen. Det viser sig, at han må ned på planeten for at opfylde en tradition, hvor alle, når de fylder 60 år, skal begå selvmord for ikke at bebyrde familien. En tradition Lwaxana ikke kan acceptere.
US Air Date: 6. maj 1991


Half a Life

"The Host"

(97:178)
Ambassadør Odan har gjort et stærkt indtryk på cheflæge Beverly Crusher, der er forelsket til op over begge ører. Odan er på vej til vigtige fredsforhandlinger mellem to fraktioner, han før har forhandlet for. Han nægter dog at lade sig stråle ned på mødestedet og tager afsted i et spolefartøj, der så bliver angrebet, og han kommer til skade. I sit forsøg på at behandle ham gør Beverly en yderst overraskende opdagelse.
US Air Date: 13. maj 1991
Wesley's navn bliver nævnt af hans mor, Beverly Crusher, i hendes personlige log. En tril ses for første gang.


The Host

"The Mind's Eye"

(98:178)
På vej til en konference på Risa bliver Geordi La Forge’s spolefartøj angrebet af en romulansk krigsfugl. Imedens har Enterprise en klingonsk ambassadør ombord, der skal forhindre en ydre planet i Det klingonske Imperium i at forlange selvstændighed – en sag for Picard’s besætning for nogen forsøger at bebrejde Føderationen. Da Geordi vender tilbage til Enterprise ser ingen, at han er blevet hjernevasket – han ved det faktisk ikke selv. Han er en tikkende bombe, medens Data har opdaget nogle ejendommelige signaler.
US Air Date: 27. maj 1991


The Mind’s Eye

"In Theory"

(99:178)
Jenna er blevet følelsesmæssigt såret i en nyligt afsluttet kærlighedsaffære og vender sig mod sin ven, Data, for trøst. Efterhånden finder hun sig selv blive forelsket i androiden, og Data er nødt til at overveje konsekvenserne af forholdet. Data skriver et kærlighedsprogram, medens der i mellemtiden sker mystiske, uforklarlige ting ombord...
US Air Date: 3. juni 1991
Instruktør: Patrick Stewart


In Theory

"Redemption" (1. del)

(100:178)
Picard går modvilligt med til at være den, der vælger den nye klingonske leder. Men der er mange uventede komplikationer og politiske rænkespil. Worf’s families ære kan blive genoprettet, men dette kan resultere i, at han vil forlade Stjerneflåden.
US Air Date: 17. juni 1991
Alexander bliver nævnt men ikke set! Gowron genopretter Worf’s families ære.


Redemption (1. del)
 

 © Star Trek-guiden