Star Trek-guiden

Opdateret: 09.05.2009

Forside
TV-serier Film Baggrund Websiden
Star Trek, episodeguide
   

"Space, the Final Frontier. These are the Voyages of the Starship Enterprise. It’s Five-year Mission: to Explore Strange New Worlds, to seek out New Life and New Civilizations; to Boldy go where No Man Has Gone Before."

1. sæson

"The Cage" 1. PILOT

(1:80)
USS Enterprise NCC-1701 modtager et nødopkald fra planeten Talos IV, og kaptajn Christopher Pike og hans besætning stråler ned på overfladen for at lokaliserer signalet, men finder i stedet en veltilrettelagt fælde lagt af planetens beboere.
US Air Date: UNAIRED


The Cage

"Where No Man Has Gone Before" 2. PILOT

(2:80)
USS Enterprise NCC-1701 ankommer til en energibarriere, som SS Valiant får år tilbage opdagede og blev ødelagt af. Snart skifter kaptajn James Tiberius Kirk's gode ven, Gary Mitchell, personlighed og begyndelsen til det uundgåelige er startet...
US Air Date: 22. september 1966


Where No Man Has Gone Before

"The Corbomite Maneuver"

(3:80)
Under undersøgelsen af en ikke kortlagt region i rummet, stoppes Enterprise af en fremmed bøje formet som en terning, der advarer rumskibe om at nærme sig.
US Air Date: 10. november 1966


The Corbomite Maneuver

"Mudd's Women"

(4:80)
Enterprise følger efter et ukendt rumskib ind i et asteroide-bælte for at redde skibets besætning. Fire stråles ombord: Harcourt Fenton Mudd og tre smukke kvinder. Men alt er ikke, som det lader til.
US Air Date: 13. oktober 1966


Mudd's Women

"The Enemy within"

(5:80)
I kredsløb om planeten Alpha 177 sker der en fejl med transporteren, da et besætningsmedlem stråles ombord på Enterprise med metalliske tingester fæstnet til tøjet. Kirk bliver efterfølgende strålet ombord og efter at alle har forladt transporterrummet, stråler endnu en udgave af kaptajn Kirk ombord. Og denne vil ingen noget godt...
US Air Date: 6. oktober 1966


The Enemy within

"The Man Trap"

(6:80)
Enterprise er ankommet til planeten M-113, hvor de skal levere forsyninger til doktor Robert Crater og dennes kone Nancy, som McCoy engang var kæreste med. Til trods for at parret har været på planeten i fem år er saltpiller alt, hvad doktoren ønsker.
US Air Date: 8. september 1966
Logoet "Star Trek" introen flytter op, som Gene Roddenberry krediteres. Uhura har nu fået sin kendte røde uniform på, som hun bærer TV-serien ud.


The Man Trap

"The Naked Time"

(7:80)
Spock og besætningsmedlemmet Joe Tormolen stråler ned på planeten Psi 2000 for at samle et forskningshold op inden planeten går til grunde. De finder alle døde og med sig tilbage til Enterprise bringer de en yderst smitsom virus, der får alle til udtrykke deres dybeste lyst for at udfolde sig offentligt.
US Air Date: 29. september 1966
Spock afprøver en teori for at redde Enterprise fra ødelæggelse og finder en vej til at rejse tilbage i tiden!


The Naked Time

"Charlie X"

(8:80)
Den overlevende kolonist fra planeten Thasus, Charlie Evans, kommer ombord på Enterprise fra SS Antares, men da kaptajnen på det andet rumskib kontakter Kirk om deres passager, bliver Antares i det samme tilintetgjort. Charlie vil have at alle skal kunne lide ham, hvis ikke udløser han sine kræfter - og det får besætningen at mærke...
US Air Date: 15. september 1966
Logoet "Star Trek" introen flytter op, som Gene Roddenberry krediteres. Uhura synger, og Spock spiller på sit strengeinstrument!

Charlie X

"Balance of Terror"

(9:80)
Jorden har mistet al kontakt med forpost 2 og 3 i Den neutrale Zone (oprettet 100 år forinden efter en krig mellem Jorden og Romulus), så Enterprise er på vej til forpost 4 for at undersøge sagen nærmere. Men snart modtager de et nødopkald om, at forposten bliver angrebet.
US Air Date: 15. december 1966


Balance of Terror

"What Are Little Girls made of?"

(10:80)
Enterprise ankommer til planeten Exo-III, som biokemikeren, Roger Korby, og hans følge for adskillige år siden nødlandede på. Men hans tidligere forlovede, Enterprises sygeplejerske, Christine Chapel, tror, at han stadig er i live.
US Air Date: 20. oktober 1966


What Are Little Girls made of?

"Dagger of the Mind"

(11:80)
Hvad der burde være en rutineopgave bliver et problem, da Enterprise ankommer til straffekolonien Tantalus med forsyninger. En indsat har nemlig gemt sig i en kasse, som skulle indeholde rapporter.
US Air Date: 3. november 1966


Dagger of the Mind

"Miri"

(12:80)
Efter, at modtaget et nødsignal fra den tredie planet i et nærliggende solsystem, opdager Enterprise en perfekt kopi af Jorden. Da Kirk, Spock, McCoy og resten af undersøgelsesholdet stråler ned på planeten finder de en ruinby af noget fra 1960'ernes USA.
US Air Date: 27. oktober 1966


Miri

"The Conscience of the King"

(13:80)
Videnskabsmanden Leighton får under et påskud sin gamle ven, kaptajn Kirk, til at opsøge sig på sin planet. Han vil i virkeligheden delagtiggøre ham i sin mistanke om, at lederen, af et omrejsende teater, i virkeligheden er 'Bødlen Kodos', der stod bag drabet på over 4000 civile på planeten Tarsus IV. Da Leighton om aftenen myrdes, er det kun Kirk og få andre, der kan udpege den rigtige Kodos.
US Air Date: 8. december 1966
Uhura synger!


The Conscience of the King

"The Galileo Seven"

(14:80)
På vej til den epidemiramte planet, Makus III, med livsnødvendig medicin, bliver Kirk nødt til at stoppe op, da Enterprise møder kvasaren Murasaki 312. Kirk har nemlig ordrer til at undersøge den slags nærmere, men det huer ikke den højerestående officer, der forlanger, at de skal fortsætte. Kirk sender en rumfærge ud for at undersøge kvasaren, men noget går galt og rumfærgen styrter ned på planeten Taurus II.
US Air Date: 5. januar 1967


The Galileo Seven

"Court Martial"

(15:80)
Kaptajn Kirk bliver stillet for en krigsret på Stjernebase 11, da datteren af officeren Benjamin Finney beskylder ham for indirekte at have dræbt hendes far under den ionstorm, USS Enterprise har været ude i. Desuden stemmer Kirk's rapport ikke overens med Enterprises computerlog.
US Air Date: 2. februar 1967


Court Martial

"The Menagerie" (1. del)

(16:80)
Enterprise ankommer til Stjernebase 11, som har sendt bud efter dem. Det viser sig, at det har de ikke, skønt Spock ellers påstår at have modtaget en sådan ordre. Fortæller Spock sandheden, og hvordan hænger det hele sammen med en tidligere kaptajn på Enterprise, Christopher Pike (nu lænket til en kørestol efter en deltastrålingsulykke), som Spock dengang tjente under?
US Air Date: 17. november 1966
"The Menagerie" genbruger scener fra episoden "The Cage" (1) [1. PILOT].


The Menagerie (1. del)

"The Menagerie" (2. del)

(17:80)
Retten er sat ombord på Enterprise, hvor Spock er under anklage for mytteri og kapring af Enterprise. Kaptajn Kirk og kommandør Jose I. Mendez får via en skærm en optagelse fra dengang, som bliver sendt til Enterprise fra planeten af dens beboere. I mellemtiden er Enterprise fastlåst en kurs mod planeten Talos IV, som Spock og Christopher Pike besøgte, og som Stjerneflåden siden da har forment adgang til.
US Air Date: 24. november 1966
"The Menagerie" genbruger scener fra episoden "The Cage" (1) [1. PILOT].


The Menagerie (2. del)

"Shore Leave"

(18:80)
Enterprise er i kredsløb om en ukendt planet, som Kirk beslutter skal udforskes. Det viser sig at være en, skøn, grøn planet, men den er ikke helt almindelig...
US Air Date: 29. december 1966


Shore Leave

"The Squire of Gothos"

(19:80)
På turen mod kolonien Beta IV med forsyninger, opdager Kirk og hans besætning en planet i en kvadrant, der ikke før har indeholdt planeter. Og denne planet har ikke noget solsystem men flyder rundt i rummet alene. Pludselig forsvinder Sulu fra broen efterfulgt af kaptajn Kirk.
US Air Date: 12. januar 1967


The Squire of Gothos

"Arena"

(20:80)
Enterprise tilkaldes af kommandør Travers til planeten Cestus III, men da de stråler ned ligger alt i ruiner og nogle fremmede soldater angriber udforskningsholdet. Samtidig bliver også Enterprise udsat for kraftig beskydning.
US Air Date: 19. januar 1967


Arena

"The Alternative Factor"

(21:80)
Under en rutinemæssig kortlægningsmission forsvinder planeten, de er i kredsløb om, i nogle få sekunder. Da planeten atter kan ses, registrerer Enterprise nu en livsform på overfladen. En livsform, der ikke var til stede før planetens forsvinden.
US Air Date: 30. marts 1967
Spock nævner temperaturer i Fahrenheit, skønt Stjerneflåden bruger Celcius-skalaen.


The Alternative Factor

"Tomorrow is Yesterday"

(22:80)
En radartekniker, på flyvebase 498, opdager en UFO på sin radar og der sendes et fly op for at undersøge det nærmere. Det er Enterprise, de har opdaget, men et fremmed objekt for dem. Enterprise er nemlig havnet i 1960'ernes USA takket være et sort hul. Den vanskelige opgave bliver nu at undgå at ændre på historiens gang.
US Air Date: 26. januar 1967
Det kan undre, hvorfor den tilfangetagne pilot fra jetflyet bliver iklædt en Stjerneflådeuniform, skønt den er forbeholdt dem i Stjerneflåden.


Tomorrow is Yesterday

"The Return of the Archons"

(23:80)
For hundrede år siden forsvandt stjerneskibet Archon ved planeten Beta 3. Enterprise er ankommet til planeten og stråler Sulu og et andet besætningsmedlem ned på planeten, hvor de mødes af planetens politistyrke, Lovgiverne! Inden de bliver strålet tilbage, bliver de zappet med et metalrør, der får dem i en ekstatisk lykketilstand.
US Air Date: 9. februar 1967


The Return of the Archons

"A Taste of Armageddon"

(24:80)
På trods af en advarsel om ikke at nærme sig planeten Eminiar VII, tvinger den ombordværende ambassadør Fox kaptajn Kirk til at fortsætte til planeten ved hjælp af sin højere rank. Jorden ønsker en traktat med planeten på grund af de mange dødsfald, der er sket i området.
US Air Date: 23. februar 1967


A Taste of Armageddon

"Space Seed"

(25:80)
Enterprise opfanger morsesignaler fra et gammelt skib af typen DY-100 fra slutningen af det 20. århundrede. Ombord findes der en masse kamre med mennesker i nedfrosset tilstand - noget, der var nødvendigt dengang, hvis de skulle kunne overleve den lange rejse. Ved et uheld har man nu aktiveret et kammer til optøning, og man stråler straks personen ombord på Enterprise og redder derved mandens liv. Men hvem er det egentlig, doktor McCoy har reddet?
US Air Date: 16. februar 1967
Khan vender tilbage i filmen Star Trek II: Khan's hævn.


Space Seed

"This Side of Paradise"

(26:80)
Enterprise ankommer til planeten Omicron Ceti III, som man for nylig har opdaget bliver bombarderet med bertholdstråler, der i løbet af kun en uge nedbryder levende væv. Derfor bliver kaptajn Kirk og resten af undersøgelsesholdet overrasket over at finde mennesker på planeten.
US Air Date: 2. marts 1967


This Side of Paradise

"The Devil in the Dark"

(27:80)
På planeten Janus IV er der udbredt rædsel i Pergium-minen, hvor et ukendt væsen har dræbt omkring 50 personer i de sidste 3 måneder. Enterprise ankommer for at undersøge det hele nærmere og kaptajn Kirk, Spock og doktor McCoy får af minearbejdernes leder at vide, at det hele begyndte, da de slog hul til et nyt niveau. Lige siden er arbejdere blevet dræbt på højere og højere niveauer. Han har selv set væsenet, der ikke kan skades af phasere og den dræber folk ved at ætse dem til døde med en slags syre.
US Air Date: 9. marts 1967


The Devil in the Dark

"Errand of Mercy"

(28:80)
En kodet besked meddeler Enterprise om omgående at tage til planeten Organia, da forhandlingerne med det klingonske imperium er brudt sammen. Man frygter, at det kan udvikle sig til krig, så kaptajn Kirk skal sikre sig den strategisk, vigtige planet. Men klingonerne kender også planetens rolle i det spil...
US Air Date: 23. marts 1967


Errand of Mercy

"The City on the Edge of Forever"

(29:80)
Tidsforstyrrelser er årsagen til, at Enterprise får nogle rysteture, som bliver skyld i, at doktor McCoy kommer til at give sig selv en fuld dosis cordrazine, der kun må gives i små mængder. Han får et anfald af forfølgelsesvanvid og stråler sig ned på planeten under dem. Det er på denne planet Spock mener fænomenet stammer.
US Air Date: 6. april 1967


The City on the Edge of Forever

"Operation-- Annihilate!"

(30:80)
En bølge af massesindssyge, der i mange hundrede år har udryddet hele planeters befolkninger og spredt sig til mange galakser, er nu nået til Denevan. Enterprise har fået til opgave at finde årsagen til udbruddene.
US Air Date: 13. april 1967


Operation-- Annihilate!
 

 © Star Trek-guiden