Star Trek-guiden

Opdateret: 01.05.2005

Forside
TV-serier Film Baggrund Websiden
Persongalleri

andenofficer Jadzia Dax

Star Trek: Deep Space Nine

Terry Farrell
Theresa Lee Farrell Grussendorf
19. november 1963 -

andenofficer Jadzia Dax
[1. - 6. sæson]

Om rollen:
Jadzia Dax er to personer i én: Jadzia er værten og Dax parasitten, også kaldt en trill. Værten og trillen fungerer som én, medens personligheden er en sammensmeltning af begge væsener. Personligheden vil derfor varriere fra vært til vært. Jadzia er Dax's 7. vært. Man skal være lynende intelligent og gennemgå mange prøver af forskellig art for overhovedet at komme i betragtning til at blive vært for en trill. Lige fra barnsben af har hun drømt om at blive vært, skønt hverken hendes forældre eller søster er det.

Hun vinder udmærkelser i biologi, zoologi, astrofysik og arkæologi, men hendes træning med Curzon, den daværende vært for Dax, går i følge ham ikke tilfredsstillende og vil derfor ikke lade hende bestå. Sandheden er, at han er forelsket i hende og skammer sig over, at det overhovedet kunne ske. Jadzia begynder at lede efter en mening med livet og Curzon fortryder siden sin beslutning og lader hende gå igennem alligevel.

Curzon var gode venner med Benjamin Sisko, som nu har kommandoen på rumstationen Deep Space Nine, hvor også Jadzia Dax bliver udstationeret som andenofficer. Hun er vellidt blandt sine kolleger og forrygende intelligent, og derfor forelsker den unge cheflæge, Julian Bashir, sig også i hende. Hun er dog ikke selv interesseret i et forhold, hvor hun ikke får tilstrækkeligt modspil. Det modspil får hun fra klingonen Worf, hvis races ritualer og skikke interesserer hende meget. I episoden "Looking for Par'mach in All the Wrong Places" (101) erklærer Worf sin kærlighed til hende og i episoden "You are Cordially Invited..." (131) bliver de gift.

Jadzia bliver slået ihjel i episoden "Tears of the Prophets" (150) af den tidligere cardassianske leder, gul Dukat, og trillen Dax bliver flyttet over i den ventende vært, Ezri.

Om skuespilleren:
Terry Farrell er født i Iowa. Allerede som 16 årig skriver hun kontrakt med det prestigiøse modelbureau, "Elite", og flytter til byen New York. I årene der følger bliver hendes skønhed brugt til adskillige forsider til f.eks. "Vogue" og "Mademoiselle".

Men Terry Farrell er ikke kun flot, hun har også talent for skuespillets kunst og ambitiøs, som hun er, studerer hun skuespil i New York og Los Angeles. Hun får en pæn stor rolle i TV-serien "Paper Dolls" og har også gæsteoptrådt i TV-serie-successer som f.eks. "The Cosby Show".

Har bl.a. spillet med i:
1985:           "Family Ties" - tv-serie
                      episode "The Big Fix" (84)

1992:           "Quantum Leap" - tv-serie
                      episode "A Leap for Lisa - June 25, 1957" (75)

1993 - 1998: "Star Trek: Deep Space Nine" - tv-serie
                      [1. - 6. sæson]

1998:           "Star Trek: Deep Space Nine" - tv-serie
                      episode "Far Beyond the Stars" (137) som Darlene Kersky

 

 © Star Trek-guiden