Om rollen:
Pavel Andreievich Chekov er født i Rusland i år 2245.
Siden får han rang af våbenofficer ombord på USS
Enterprise NCC-1701.
Om skuespilleren:
Walter Koenig er født på Manhattan, New York af russiske,
jødiske forældre. Tidligt i sin ungdom fatter han interesse
for at optræde som skuespiller og studerer kunsten på
Neighborhood Playhouse i New York. Siden som uddannet skuespiller
optræder han i New York, men han spiller også i byer
som Los Angeles og Chicago.
Fra sidst i 1950'erne og først i 1960'erne ser man ham
gæsteoptræde i en del TV-serier, bl.a. i Gene Roddenberry's
"The Lieutenant". Vendepunktet i Walter Koenig's karriere bliver,
da han får rollen som russisk våbenofficer fra 2. sæson
af "Star Trek" i 1967, ligeledes en TV-serie af Gene Roddenberry.
Han er den eneste skuespiller i den serie, der ikke er med fra starten,
men Gene Roddenberry har brug for at udvide sit univers for at få
mere indhold i historierne. Walter Koenig spiller Pavel Andreievich
Chekov - dvs. mellemnavnet til rollen er først et, der dukker
i årene efter produktionen er afsluttet - og han er den eneste
russer ombord på USS Enterprise NCC-1701.
Walter Koenig skilte sig ud ved ikke at være med, da "Star
Trek" startede op og han skiller sig ud endnu en gang, da "Star
Trek: The Animated Series" starter i 1973. For medens hans kolleger
lægger stemmer til deres egne roller i denne af fans ikke
anerkendte Star Trek-serie, er det eneste, han rører ved
serien, at skrive episoden "The Infinite Vulcan" (7). Årsagen
er, at han er sparet væk på den produktion.
Den sidste gang, Walter Koenig spiller sin rolle Pavel Chekov,
er i den 7. Star Trek-film, "Star Trek: Generations", som får
premiere den 18. november 1994.
At Walter Koenig er en mand med mange talenter bevises af, at
han har skrevet episoder til adskillige TV-serier, debuterede som
forfatter i 1979 med "Chekov's Enterprise", hvor han beskriver tilblivelsen
af filmen "Star Trek: The Motion Picture" og stadig optræder
på teatre rundt omkring i USA. I 1990'erne har han gæsteoptrådt
en del gange i den populære TV-serie "Babylon 5", hvis fans
i 1997 kårede ham til bedste gæsteoptræden.
Walter Koenig og hans kone Judy Levitt bor i Los Angeles og har
to børn sammen.
|